40-årig mand i fængsel for volden.
En 40-årig mand fra Nakskov fik i går en voldsdom på 40 dages ubetinget fængsel. Han blev dømt for at have taget hårdt fat i sin gravide kæreste og kastet ind ned på sengen. Taget havde været så hårdt, at kvinden fik mærker, men der var ikke sket noget med fosteret. Manden har en tidligere dom for vold. Han modtog dommen.