Ældre bilist holdt for kort afstand og kørte ind i sættevogn ved sukkerfabrikken i Nakskov-
En 74-årig kvindelig bilist fra Nakskov, der kom kørende ad Rødbyvej mod øst, overså fuldstændigt, at en forankørende sættevogn tog farten af og standsede for rødt i krydset ved sukkerfabrikken.
Ved sammenstødet fik kvinden smerter i ryggen, og det skyldtes formentlig trykket fra den udløste airbag, siger politiet.
Uheldet skete omkring klokken 7.45 og medførte, at morgentrafikken i en kortere periode blev dirigeret ad Winchellsgade, mens kvinden blev bragt væk i ambulance og kørebanen renset for olie.