Naturen er nu så tør, at nerverne også står på højkant hos folk der opdager ild.
Naturen er nu så tør, at nerverne også står på højkant hos folk der opdager ild.
I går klokken 17.38 blev der slået alarm fra Lindelse på Vestlolland om, at en naturbrand bredte sig så hurtigt at nogle huse var i fare. Da brandvæsnet nåede frem viste det sig dog at være overdrevet, men en lang strækning af diget fyldt med grenaffald, gamle aviser og forskelligt skrald brændte.
Der måtte bruges en masse vand på slukningen, men i løbet af et par timer var faren drevet over. Brandårsagen er ukendt, men skyldes formentlig uforsigtighed i omgang med tobak eller ild.