Coasteren South Michelle har siden tirsdag eftermiddag siddet på grund i Nakskov Fjord inden for Enehøje.
Opdateret: Under udsejling opstod der tekniske problemer, oplyser skibsmægler Christina H. Jensen, Nakskov, der også er medejer af skibet. Miljøskibet Marie Miljø er i Nakskov, men ifølge SOK er ingen tegn på olieudslip.
Bugserbåde er på vej for at bringe South Michelle flot, men SOK oplyser, at der endnu ikke er godkendt en bjærgningsplan. Når coasteren er bragft flot, skal skibet dykkerundersøges i Nakskov. Coasteren blev landskendt, da den i december grundstødte ved Assens. Skibets russiske kaptajn blev bagefter bortvist på grund af beruselse.
Coasteren sidder på kanten af sejlrenden og andre skibe af samme størrelse kan passere til og fra Nakskov. Sejladsen af roer på pramme er netop afsluttet. Prammene ville ikke have kunnet passere stedet.