Sigtelser for overtrædelse af straffeloven er faldet mere på Lolland-Falster end i resten af politikredsen.
I forlængelse af de tal, som Folketidende oplyste om onsdag om kriminaliteten i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds, kan vi nu også oplyse de lokale tal for blot Lolland-Falster.
Vi har fået antallet af anmeldelser og antallet af sigtelser i første kvartal 2007 sammenlignet med 1. kvartal 2008, altså før og efter reformen. Her peger det i retning af, at Lolland-Falster er værst stillet med hensyn til at få kriminelle sigtet for lovovertrædelser.
I Guldborgsund og Lolland kommuner er tilbagegangen med hensyn til sigtelser på 42 procent, hvor tilbagegangen i hele kredsen var på 25 procent. Det skal dog tilføjes, at man er nede i små tal, hvor tilfældigheder kan spille ind.
1. kvartal 2007 blev der rejst 715 sigtelser. Året efter var dette tal faldet til 459 sigtelser.