Annonce
Lolland

DET ER SKET FØR: OGSÅ ALVORLIG KRITIK I 2020

I tilsynsrapporten står beskrevet, hvordan en dreng fik taget sit legetøj af nogle andre børn og blev ked af det. Til det lød de voksnes svar blot: "Nej, det er bare ærgerligt. Det er ikke altid fair". Foto: Sebastian Svensson
Det er ikke kun i 2022, at Riddersborg har fået kritik af tilsynet. Også i 2020 var der alvorlig kritik, hvilket førte til to indskærpelser.

NAKSKOV: Børn, der hverken var i gang med aktiviteter eller deltog i leg med andre børn, og børn, der løbende havnede i indbyrdes konflikter på grund af frustrationer mellem børnene. Det var, ifølge tilsynet af Riddersborg i 2020, resultatet af voksne, der ikke gjorde det godt nok. De deltog ikke i børnenes leg, og de hjalp ikke med at sætte lege i gang, men var i stedet optaget af at løse praktiske gøremål og uden at være i dialog med børnene.

I 2020 gav tilsynet derfor Ridderborg to indskærpelser. Der var altså tale om forhold, der skulle rettes op med det samme.

Tilsynet omsatte også dengang sine observationer til en slags karakterskala kaldet KIDS-målinger, hvor skalaen går fra 1 til 5, og hvor 1 er dårligst, 5 er bedst, og 3,5 er minimumskravet. Her placerede Riddersborg sig, ligesom i 2022, lavt på skalaen, idet tilsynet kun tildelte 1,8 i leg og relationer og 2,7 i relationer, mens det igen gik lidt bedre med de fysiske omgivelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvem er du NU uvenner med?

Særligt for tilsynet i 2020 var, at det rummer beskrivelser af situationer og gengivelse af replikker for at vise eksempler på tilsynets kritik af, at børnenes perspektiv blev underkendt, og at de voksne udviste uhensigtsmæssig adfærd.

Tilsynet observerede for eksempel, at "to drenge sidder på en træstamme og skændes om, hvem der vandt i et kapløb. Situationen får lov til at udvikle sig, til drengene er så meget uvenner, at den ene begynder at græde. En medarbejder tager den grædende dreng og følger ham smilende og grinende hen til en kollega: Det er bare fordi, de løb om kap. Kollegaen overtager situationen og spørger: Hvem er du NU uvenner med? Medarbejderen opsøger den anden dreng, og der følger en kort snak om hændelsesforløb og konkluderes: Der er ingen grund til at græde, fordi en anden kom først. Det betyder bare, at vi hygger."

Tilsynet observerede også "en dreng, der i mere end to timer leger den samme leg med at samle bolde i en klapvogn og køre rundt med den. På et tidspunkt tager nogle andre børn vognen fra ham. Drengen er meget ked af det og forsøger at få den tilbage, men støttes ikke af de voksne: Nej, det er bare ærgerligt. Det er ikke altid fair.

En medarbejder fra vuggestuen kommer forbi og tilbyder, at de kan gynge, hvilket han tager imod. En medarbejder spørger til situationen, og den anden svarer grinende: Det er bare x, han blev ked af det. Nå, det har han nok glemt nu. Da der ikke længere er konflikt om klapvognen, forlader de andre børn den, og drengen løber straks fra gyngen og fortsætter sin leg med klapvognen."

Det er bare x, han blev ked af det. Nå, det har han nok glemt nu.

Grinende medarbejder, citeret i tilsynsrapporten for 2020.

Tilsynet observerede desuden flere gange, at "børnene i overgange til nye aktiviteter trækkes i armen for at få dem fra den ene aktivitet til den anden. For eksempel observeres det, at et barn i overgang til måltid bliver optaget af en græskarlygte. Skal jeg puste lyset ud for at få dig til at gå hen og spise? spørger en medarbejder. Herefter tages han i armen og trækkes hen til sin plads."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mangler svar fra leder

Af et opfølgende tilsyn i 2021 fremgår det, at der efterfølgende skete bedring. Men i 2022 var den altså gal igen.

Det har ikke været muligt for Folketidende at få opklaret, hvorfor der har været disse udsving i tilsynet fra 2020 til 2022, fordi lederen af Riddersborg, Camilla Andresen, ikke har ønsket at stille op til et interview.

Ligeledes har det ikke været muligt at få svar på, hvordan lederen forholder sig til, at tilsynet i 2020 rejste kritik af forhold, der ligner dem, der i 2022 har fået en række småbørnsfamilier til at trække deres børn ud af Riddersborg.

Camilla Andresen har været leder af Riddersborg siden 1. oktober 2019.

Der blev givet to indskærpelser af tilsynet i 2020:

  1. "Det indskærpes at der med det samme indledes et arbejde med at fokusere på børneperspektivet og skabe gode rammer for børnenes aktive deltagelse i egen læring og udvikling. Der skal skabes en velstruktureret hverdag med forudsigelighed for børnene, samt en god balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter og vedvarende fællestænkning med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i centrum."
  2. "Det indskærpes at der hurtigst muligt udvikles en forpligtende beskrivelse af hverdagens opbygning og den fælles tilgang til det pædagogiske arbejde i huset for at sikre, at hverdagen lever op til krav fra den styrkede læreplan samt skaber de bedste rammer for det kollegiale samarbejde om børnene".

Derudover blev der givet nogle anbefalinger, som rettede sig mod de voksne:

"Det anbefales endvidere, at der i arbejdet med den pædagogiske læreplan arbejdes med formulering af mål, der retter sig mod medarbejderne, og hvad de voksne skal have fokus på og udvikle hos sig selv, i forlængelse af børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse."

"Det anbefales, at leder bruger sig selv som rollemodel."

"Det anbefales, at leder både overvejer organisering af medarbejdere på tværs af huset og en tilgang til kollegial feedback."

Klide: Tilsyn Riddersborg 2020


Fakta om indskærpelser:

Såfremt der under tilsyn findes forhold i dagtilbuddet, der skal rettes op på, kan der alt efter alvoren gives henstillinger, indskærpelser og påbud.

  • Indskærpelser afgives, hvor der er konstateret forhold, der skal rettes op på med det samme, uagtet det ikke vurderes at udgøre forhold, der samlet er under lovens niveau. Der kan iværksættes skærpet tilsyn.
Kilde: Tilsynskoncept for dagtilbud, Skole og Dagtilbud, Lolland Kommune.
  • I tilsynsrapporten står beskrevet, hvordan en dreng fik taget sit legetøj af nogle andre børn og blev ked af det. Til det lød de voksnes svar blot: "Nej, det er bare ærgerligt. Det er ikke altid fair". Foto: Sebastian Svensson
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik