Landsretten har omstødt byrettens løsladelse af manden, som er sigtet for drab på en mand ved Tjennemarke.
Den 43-årige mand, der er sigtet for drab på Erik Egelund Sørensen på Tjennemarkevej på Lolland, kommer ikke ud på fri fod, som byretten ellers havde besluttet.
Ved en fremstilling i retten i tirsdags besluttede dommen i byretten, at den drabssigtede skulle løslades. Den kendelse blev kæret til landsretten, der nu har omstødt kendelsen, således at den drabssigtede stadig skal være fængslet, oplyser politiet.