33-årig knallertkører fra Bandholm blev sent fredag aften dræbt i et sammenstød med en sygetransport.
Den 33-årige Søren Petersen fra Bandholm blev sent fredag aften dræbt på stedet, da han på knallert kørte ud foran en sygetransport på Maribo Landevej ved Våbensted mellem Maribo og Sakskøbing.
Føreren af sygetransportbilen, der tom var på vej til Nykøbing, havde ingen mulighed for at undgå påkørslen. Reddere fra Falck forsøgte at genoplive knallertkøreren, der blev slynget ud på marken, men forgæves.
De pårørende, der bor i Gedser, er underrettet om det tragiske uheld.