Gymnasieelever kan nu få vejledning til stor opgave.
På fredag får eleverne i 3.g på Nakskov Gymnasium udleveret opgaven til det studieretningsprojekt, de efterfølgende skal arbejde med i de næste to uger. Kritikken fra premiereåret sidste år, hvor der var forbud mod vejledning - og hvor nogle elever følte sig meget alene med den store opgave - er blevet hørt.
Kritikken gik blandt andet på, at forbuddet skabte social slagside og ramte de elever, der ikke kunne få hjælp af deres forældre. Bekendtgørelsen om studieretningsprojektet er nu lavet om, og eleverne kan få vejledning efter behov af deres lærere. Studieretningsprojektet har afløst den Store Skriftlige Opgave i 3.g.