61-årig havde mistet evnen til at holde balancen.
En kvinde måtte ved 19.30-tiden i aftes ringe til politiet efter hjælp. Hun stod på Østre Boulevard i Nakskov med en fuld cyklist, som hun havde samlet op, og som absolut ikke kunne klare sig selv.
Politiet konstaterede at manden, som er 61 år og fra Nakskov, var uskadt, men havde mistet evnen til at holde balancen. Af hensyn til trafiksikkerheden blev han kørt til sit hjem og læsset af.