Annonce
Lolland

Horslunde skal lægge by til nye transportforsøg

På hverdage kører der ikke bus efter klokken 17.30 i Horslunde. Der skal nu testes nye løsninger i byen. Foto: Jan Knudsen

Der skal tilbydes fleksible transportløsninger til borgere uden egen bil.

HORSLUNDE De 670 borgere indenfor Horslundes byskilte får mulighed for at komme med deres forslag til, hvilke nye transportløsninger, der skal testes af i byen.

Det sker som led i et EU-støttet projekt, "Fremtidens Intelligente Mobilitet," hvor Horslunde er udvalgt som case-by for et transportprojekt. Borgerne i Horslunde skal bidrage med forslag til fremtidens kollektive transportløsninger uden for større byer.

Projektet i Horslunde, som også REn Energi Lolland står bag, startes op med en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges ind til borgernes mobilitet. Horslunde og Omegns Borgerforening vil fra hjemmesiden og Facebook linke til undersøgelsen, der vil være opslag i bager og brugs, og der vil også blive taget personlig kontakt til folk, oplyser formand Ole Bruun, der fortsætter.

- For det et vigtigt, at vi får så mange svar som muligt og en så bred repræsentation som muligt.

Spørgsmålene går for eksempel på, om man har egen bil, og hvilken type, kører på cykel, elcykel, motorcykel eller løbehjul og så videre. Deltagerne skal også svare på, hvor de har transporteret sig hen, hvor meget tid, de bruger på at transportere sig, og hvilke byer de transporterer sig til de forskellige dage.

Deltagerne spørges også, om de finder tidsforbruget på transporten alt for højt, nogenlunde acceptabelt eller meget passende, og om der er noget, de har undladt at gøre, fordi de ikke havde mulighed for at transportere sig dertil eller hjem.

Det tager cirka et kvarter at svare på spørgeskemaet, og det skal hele husstanden helst gøre. Også børnene. Undersøgelsen følges op med interviews, nedsættelse af fokusgrupper og et borgermøde i oktober, hvor beboerne sammen med repræsentanter fra projektet skal vælge at teste løsninger, der kan hjælpe dem med at løse deres transportbehov.

Udgangspunktet er, at traditionel kollektiv transport ikke er rentabel, og at der skal tilbydes fleksible transportløsninger til borgere uden egen bil. Eksempelvis telebus, taxa, delebil, nabobil, samkørsel, dele-elcykler og andre indkøbsformer.

- Til vores fokusgrupper vil vi specielt gerne have fat i unge og ældre samt bilister. For vi skal have tomme sæder i bilerne i spil, siger Tommy Olsen fra projektledelsen.

Både offentlige transportselskaber, private aktører og fællesskabsdrevne tilbud kan stå for transporten, og tilbuddet skal gøres tilgængeligt via en app.

Test af førerløse busser - dog ikke i Horslunde - vil desuden blive fulgt og vurderet i forhold til fremtidig brug.

Erfaringerne fra Horslunde kan efterfølgende danne forbillede for delemobilitetsstrategi i hele Øresundsregionen. Der er et budget på 16 millioner kroner og dermed også penge til for eksempel måske at afprøve delebiler.

- Det er rigitig spændende at skulle være med til, slår Ole Bruun fast.

I alt ni steder skal give hver deres bud på, hvordan man kan løse de trafikale udfordringer og behov, der er i forskellige geografier. Projektet afsluttes juli 2021.

Gate 21 er et non-profit partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder sammen på tværs for at skabe grøn omstilling og vækst i Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne - også kaldet Greater Copenhagen. Bag partnerskabet REn Energi Lolland, REEL, står Lolland Kommune, Københavns Kommune, Hofor og Gate 21. Gate 21 er sekretariat for REn Energi Lolland og udsender spørgeskemaet til Horslunde for REn Energi Lolland.

  • På hverdage kører der ikke bus efter klokken 17.30 i Horslunde. Der skal nu testes nye løsninger i byen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik