Tre-fire unge mænd muntrede sig i påsken med at mishandle en kat groft. Katten blev blandt andet kastet mod et strømskab.
Politiet fik ved 18.40-tiden langfredag anmeldelse om grov mishandling af en kat på Tornskadevej i Nakskov, hvor tre-fire unge mænd angiveligt brugte katten som kasteskyts og slyngede den flere gange mod en transformatorstation.
Da politi og Falck ankom, var mishandlerne væk, men ejeren har givet politiet nogle navne at gå efter. Katten var både blevet kastet mod et strømskab og sparket, og den blev kørt til dyrlæge, men ifølge de informationer politiet har fået, overlever den.
Politiet søger nu efter kattens plageånder.