61-årig medbragte peberspray i bilen.
En 61-årig mand fra Dannemare slap uden personskade fra et færdselsuheld på Langøvejen mandag aften. Han kørte i retning mod Nakskov da han ved Ydøvej mistede herredømmet over bilen i en grad, så den endte på siden ude på marken til venstre for kørselsretningen.
Politiet bragte manden ind til en blodprøve på grund af mistanke om spirituskørsel. Han kan også se frem til en hilsen fra bødekontoret, idet han i bilen medbragte en peberspray.