En diskussion på Faktas p-plads i Maribo endte i aftes med, at en kvinde sprøjtede peberspray efter tre andre personer.
En højrystet diskussion mellem en halv snes menesker på Faktas parkeringsplads i Vestergade i Maribo endte i går aftes med at en kvinde blev så ophidset, at hun sprøjtede med peberspray efter tre andre personer.
Kvinden, der er 30 år og fra Maribo, er nu sigtet for overtrædelse af våbenloven. Hendes udfald gik blandt andet ud over en 40-årig mand fra Holeby, der blev ramt på kinden. Hvad den ophidsede diskussion handlede om, fremgår ikke af politirapporten.