- Når man har psykiske problemer, har man en tendens til at spærre sig inde derhjemme, siger 56-årige Marianne Jensen.
For at undgå isolationen og selv om det kan være noget af en overvindelse at komme ud af døren og afsted hjemmefra, finder hun altid frem til langbordet i Skomagerens Hus. Hun kommer der faktisk hver eneste dag. Marianne Jensen kan nemlig slet ikke undvære det fællesskab, der er mellem brugerne af værestedet i Rødby.
Utallige flytninger
Marianne Jensen beskriver en barndom med utallige flytninger. Det var ikke bare hjemmets adresse, som blev skiftet ud med jævne mellemrum. Det var også hendes opgave at passe ind i en ny skole - indtil familien flyttede igen.
- Lærerne troede, at jeg var ordblind, så jeg blev sat ned på bagerste række. Jeg blev sat to år tilbage, så jeg var ældre end de andre, da jeg var færdig med folkeskolen, fortæller Marianne Jensen.
Fordi familien flyttede ofte, havde hun svært ved at knytte venskabsbånd.
Artiklen fortsætter under boksen...
Om værestederne
- Lolland Kommune har tre væresteder, Kirsebærhuset i Maribo, Teglgården i Nakskov og Skomagerens Hus i Rødby.
- Værestederne.er for borgere over 18 år, som har sindslidelser eller er psykisk sårbare.
- Værestederne har blandt andet til formål at give støtte gennem sociale fælleskaber, skabe personlige netværk og sociale kontakter samt medvirke til at minimere angst og ensomhed.
- Værestederne tilbyder kreative og fysiske aktiviteter, kulturelle oplevelser, udflugter, dagligdags opgaver som f.eks. madlavning, indkøb, rengøring osv.
- Skomagerens Hus har omtrent 50 brugere.
Marianne Jensen mener, at hendes evner først blev opdaget, da hun kom på husholdningsskole og som 30-årig fik sin handelsskoleeksamen med et højt karaktergennemsnit.
- Jeg var ikke tabt bag en vogn, men jeg havde altid fået at vide, at jeg var analfabet, siger hun.
Gaslighting
Marianne Jensen mistede sin far, da hun var bare to år gammel. Hver gang myndighederne fik færten af, at der var noget galt i hendes hjem, pakkede hendes mor deres ejendele og flyttede videre og væk.
Det blev kun endnu værre, da Marianne Jensen blev gift med en mand, som pillede hende fra hinanden og manipulerede hende gennem syv år, så hun ikke var til at kende igen. Populært kaldes manipulationen og løgnene for "gaslighting".
Hvad er gaslighting
- Gaslighting er en form for psykisk vold, hvor en person forsøger at få magt og kontrol ved at lyve og manipulere. Det sker i det skjulte, for gaslighteren er dygtig til at holde sig under radaren. Fænomenet – der mest er blevet beskrevet i relation til parforhold – findes også på arbejdspladser.
- Det førte til, at jeg i syv år lå i min seng med angst. Jeg kunne ingenting, jeg kunne ikke engang være med til mit barns konfirmation. Jeg fik social fobi og var bange for at få angstanfald.
- Der blev pillet et lille stykke af mig hele tiden. Jeg kunne ikke engang indse, at jeg svigtede mine børn, siger hun.
Erindringen om det skæve magtforhold i ægteskabet, og hvad det gjorde ved hende, får Marianne Jensen til at græde lige så stille. Camilla Pedersen, der også sidder ved langbordet, sender sympati og medfølelse ved at ae Marianne Jensen på skulderen.
Kæmper for huset
Marianne Jensen er fuldt ud bevidst om, hvor vigtigt Skomagerens Hus er for hende og de andre, der drikker kaffe, snakker med hinanden og får klap på skulderen, når det er gået dem godt. Eller skidt.
- Huset gør, at jeg føler mig tryg og i live igen. Jeg får omsorg og føler mig tryg i mit andet hjem. Der er højt til loftet, og når jeg går ind ad døren, kan jeg være ærlig og vise følelser. Der er altid nogen, der griber mig, siger Marianne Jensen.
Hun er gift igen, men vil helst ikke belaste sin mand med problemer, traumer eller fortidens tanker om selvmord.
- Hjemme er jeg kone, og min mand skal ikke være min terapeut, siger hun.
-
Marianne Jensen ser glad ud. Men bag det store smil gemmer sig et bagkatalog af svigt, angst, manipulation og selvmordstanker. Foto: Anna C. Møhl
