Annonce
Lolland

Med ét slag bliver de værdiløse: Det er svindel og bedrag!

Lokale filatelister er utilfredse med, at frimærker om få uger ikke længere kan bruges på breve til Danmark. Arkivfoto: Jan Knudsen
Fra årsskiftet kan dine frimærker ikke længere bruges på breve i Danmark - og du kan ikke ombytte eller indløse dem.

LOLLAND-FALSTER: - Det er svindel og bedrag efter min mening!

Sådan lyder det fra Kim Larsen, formand for Vestlollands Frimærkeklub, ovenpå nyheden om en ny postlov. Den får virkning fra årsskiftet og indebærer blandt andet, at der indføres moms på porto på breve i Danmark. Derfor kan eksisterende frimærker ikke længere bruges - bortset fra på breve til udlandet, som stadig vil være momsfri.

Frimærker er jo også værdipapirer - det har de da altid kaldt dem.

Kim Larsen, formand, Vestlollands Frimærkeklub

Men har du frimærker liggende og ingen planer om at skrive breve til udlandet, bliver de altså værdiløse. Og du kan hverken ombytte eller indløse dem, hvilket altså forarger Kim Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De har jo udgivet de frimærker. Så må de lade folk bruge dem, indtil der ikke er flere, eller betale for det, folk ligger inde med, siger han og sammenligner med Nationalbankens varslede ombytning af pengesedler.

- Der kan man indløse dem, man har, og det må da være det samme med postvæsnet. Frimærker er jo også værdipapirer - det har de da altid kaldt dem. De har da en værdi, men nu siger de "dem gider vi ikke indløse". Det er en mærkelig indstilling. Og jeg regnede da med, at man altid kunne bruge sine frimærker, siger han.

Det kan man da ikke

Charlotte Stryhn er formand for Midtlollands Frimærkeklub og medlem af bestyrelsen i Danmarks Filatelist Forbund, og hun er stærkt kritisk overfor den nye lov.

- Der er mange, der sidder derude, som har købt porto og ikke ved, hvad de skal gøre. Det kan være ret store værdier, man ligger inde med, og det er lige pludselig bare værdiløst. Det er underligt, og jeg kan mærke i mit netværk, at der er ret stor frustration: Det kan man da ikke! Man kan da ikke tage noget, der har en pengemæssig værdi, og beslutte, det ikke kan bruges til noget, uden at der er en mulighed for at ombytte eller realisere det på en eller anden måde, siger hun.

Hvorfor er der nogen, der har store værdier liggende i frimærker?

- Det kan for eksempel være folk, der sælger meget på nettet. De bruger frimærker som porto og har mange forsendelser om måneden, og derfor køber de større mængder porto ad gangen. Så det kan være rigtig mange penge, man taler om, hvor det nu bare er ærgerligt. Når 1000-kronesedlerne udfases, kan du trods alt gå ned i banken og få ombyttet. Det kan du ikke her, og det synes vi er underligt, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erstatningssager på vej?

Stig Jacobsen, der er formand for Nykøbing F. Frimærkeklub, skal lige sunde sig ovenpå meldingen fra Postnord.

- Det er en mærkelig situation. Det har ikke rigtig bundfældet sig endnu, siger han og fortæller, at nyheden har udløst stor debat i filatelistkredse.

- Det giver nogle dønninger inden for vores hobby. Der er nogle i de facebookgrupper, jeg er med i, der skriver, at de vil anlægge erstatningssager mod staten. Men om der er hold i det, skal jeg ikke kunne svare på, fortæller han.

Hos Nordfalsters Frimærkeklub er formand Gunnar Huge også utilfreds med det korte varsel og beslutningen om, at mærkerne ikke kan ombyttes eller indløses.

- Det er sørgeligt, man ikke kan tage hensyn. Hvis ikke man kan bruge dem fra nytår, burde man lave en overgangsordning på et år eller to, så man kunne få dem ombyttet. Ligesom 1000-kronesedlerne. Ellers er de jo ikke til andet end at komme i kakkelovnen, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aldersopsparing

Folketidende har også talt med en lokal samler, der ikke ønsker sit navn frem. Han har gennem mange år opkøbt frimærker som en investering.

- På et tidspunkt troede jeg, at det skulle være min aldersopsparing. Ligesom nogen har købt kongeligt porcelæn eller andre ting i håb om, at man kunne fastlåse en værdi i det. Og jeg var ikke klar over, at de frimærker, jeg købte, nogensinde ville blive mindre værd end det, der stod på dem, siger han og kritiserer det korte varsel og den manglende mulighed for at ombytte eller indløse mærkerne.

- Det er en vare, vi har betalt for, og nogle har købt dem for nylig. Og med et pennestrøg siger man bare, at fra 1. januar kan du ikke bruge dem! harcelerer han.

Folketidende har forgæves bedt om en kommentar fra Postnord.

Den nye postlov

På baggrund af Folketingets vedtagelse af en ny postlov, indfører Postnord blandt andet følgende justeringer per 1. januar 2024:

  • Et almindeligt indenlandsk brev på 0-100 gram stiger til 25 kroner inklusive moms.
  • Eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på nationale breve på baggrund af det nye momskrav.
  • Der fjernes mere end 1.000 postkasser landet over.
  • Omdeling af dagblade ophører.
  • Postbokse udfases i løbet af 2024.
  • Servicen ”tilbageholdelse af post” ophører.

Loven, der blev vedtaget 30. november, er en udmøntning af den politiske aftale om den fremtidige indretning af postsektoren, der blev indgået 27. juni 2023. Loven træder i kraft fra 1. januar 2024.

Kilde: Postnord
  • Lokale filatelister er utilfredse med, at frimærker om få uger ikke længere kan bruges på breve til Danmark. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde