Gadeuroligheder, som er set flere steder i Danmark, kan imødegås gennem talstærkt politi i nærområderne.
Gadeuroligheder, som de er set i Danmark på det seneste, kan bedst imødegås gennem et talstærkt nærpoliti i indvandrerområderne. Det viser flere undersøgelser, blandt andet én foretaget af Europæiske Forum for Sikkerhed i byerne, som er oprettet af Europarådet. Her fremhæves "community policing" - det vil sige politiarbejde i nærområderne - som vejen frem i hele Europa. Det skriver Kristeligt Dagblad. Nærpoliti skal rette op på den grundlæggende tillidskrise mellem især unge mennesker og politiet, som er kommet for dagens lys gennem optøjer i Europas storbyer. Ud over de meget omtalte franske uroligheder i Paris' forstæder i 2005 og senest i 2007, har der også været gadeuro i Utrecht i Holland sidste år samt i britiske byer som Bradford, Oldham og Burnley i 2001.
Både i Holland og i Storbritannien har man efterfølgende styrket nærpolitiets rolle, og i Frankrig var en af forklaringerne på, at det gik så galt, netop at den daværende franske indenrigsminister, nuværende præsident Nicolas Sarkozy, havde afskaffet det nærpoliti, som havde til opgave at skabe tillid mellem politi og befolkning.
Nu er der i Frankrig blevet genindført en form for nærpoliti på forsøgsbasis i visse sociale ghettoer. Denne form for "community policing", som det kaldes i Storbritannien, blev faktisk anbefalet allerede i Scarman-rapporten efter urolighederne i London-bydelen Brixton tilbage i 1980'erne.
- I Storbritannien er politiet meget opmærksom på vigtigheden af at have et godt forhold til befolkningerne, selvom det ikke altid lykkes. Det gør andre lande også klogt i. For politiet opleves ofte som den eneste tilgængelige repræsentant for statsmagten, som indbyggerne i de belastede kvarterer kan komme i kontakt med. Derfor er det også politiet, der står først for skud, siger Clive Emsley, leder af Internationalt Center for Komparativ Kriminologisk Forskning i Storbritannien, som også huser Europæisk Center for Politistudier.
