Bjærgningen af agterenden af fragtskibet Omer N syd for Lolland er nu endelig gået igang.
Hans Nadolny fra Dansk Bjærgning og Bugsering fortæller, at arbejdet er forløbet planmæssigt, efter at flydekranen Samson kom til Rødsand i weekenden.
Forenden af skibet blev bjærget i december, men på grund af dårligt vejr er bjærgningen af den bagerste del af skibet blevet udsat flere gange. Det er her man formoder at to-tre af de omkomne tyrkiske søfolk befinder sig.
Når bagenden er bjærget skal to lokale betjente sammen med dykkere forsøge at komme ind i kahytterne for at finde de omkomne.