NY ERHVERVSMULIGHED I SMÅLANDSFARVANDET

FEMØ/FEJØ: Måske kan høstning af ålegræs blive et nyt erhverv for øerne i Smålandsfarvandet.

Tængemand Henning Johansen fra Læsø, der tænger øens tangtage og er med til at redde de unikke tangtage, der er på 36 af øens ejendomme, har besøgt Femø og Fejø. Det er sket i håb om, at landmænd på øerne vil begyndte at høste ålegræs og sælge det.

For selv om det kaldes tangtage, er det rent faktisk ålegræs, der ligger på tagene, men det findes ikke mere ved Læsøs kyster.

- At vi kalder det tangtage skyldes, at alt, der kom op fra havet i gamle dage, blev kaldt tang, men det er altså ålegræs, vi bruger, forklarer tække- og tængemand Henning Johansen.

Henning Johansen samarbejder med iværksætter Kirsten Lynge om projektet, for ålegræsset skal ikke bare bruges til de smukke, gamle huse med de helt særlige tage, som er på vej til at blive anerkendt som UNESCO verdenskulturarv.

Ålegræs er blevet genopdaget som en råvare med utrolige egenskaber, der kan indgå i bæredygtig produktionen af blandt andet byggematerialer og polstring til møbler, og Femø kunne blive en af de helt store lokationer for bjærgning af ålegræs - et højværdiprodukt, der lige nu bare ligger og forgår på øens kyster, påpeger de to.

I tiden før 2. Verdenskrig vidste man, at tørret ålegræs har fantastiske egenskaber, og derfor blev det brugt til alt fra isolering af huse, polstring af bilsæder og til fyld i madrasser. I modsætning til andre naturfibre, vil ålegræsset ikke ret gerne brænde, det har en utrolig holdbarhed og er desuden yderst resistent overfor skimmel og utøj.

Henning Johansen var på visit hos Femø Beboerforenings formand, Inge-Lise Bisted og hendes mand og har efterfølgende skrevet et brev om mulighederne til øens beboere.

Tængemanden og en iværksætter har tilsammen bruger cirka 300 tons tørret ålegræs om året. Om to år venter de at kunne aftage dobbelt så meget. Og sådan skulle det gerne fortsætte med et øget behov år for år.

Læsøs tangtage har gennem de sidste 12 år gennemgået en omfattende istandsættelse, som der altså er brug for ålegræs til, mens Kirsten Lynge, med rødder på Læsø, har været med til at starte Søuld, et firma, der laver prisvindende akustikløsninger af ålegræs med gode tekniske egenskaber og som er langt mere bæredygtige end alternativer af mineraluld.

Ålegræs bruges også som tilsætning i plastprodukter, til isolering, til polstring af møbler, som pakkefyld eller som langt mere holdbare rygninger på stråtage i stedet for halm.

Og nu er de altså på jagt efter flere gode samarbejdspartnere, der gerne vil tjene en god løn på at indsamle og tørre ålegræs.

- Den gængse pris på ålegræs er fra 7 til 10 kroner kiloet alt efter kvaliteten, og det leveres i rundballer af 250 kilo, oplyser Henning Johansen.

Han vil snart følge op på sin visit og høre, om der er nogle interesserede, mulige leverandører.

- Det kan da også være, at der er nogle på resten af Lolland-Falster, der er interesserede, for der driver meget ålegræs ind på kysterne, tilføjer han.