Havnen i Sletnæs blev ramt af tyveri.
Mindst fem bådmotorer blev natten til onsdag stjålet fra joller i Sletnæs.
Tyvene har været på spil efter klokken 21 tirsdag aften, og tyverierne blev opdaget næste morgen.
De fem stjålne motorer er en 8 hestes Yamaha, to 4 hestes Tohatsu, en 15 hestes Mariner og en 7 hestes Honda. De største motorer vejer over 100 kilo.
Tyvene har tilsyneladende arbejdet uforstyrret ved havnen for enden af Middelgrundsvej. Med en vinkelsliber er låse skåret itu, og højvandet har tilsyneladende lettet arbejdet med at løfte motorerne op fra bådene.