Annonce
Lolland

Politikere uenige om populær madordning

Børnehuset Gaia i Nakskov er blandt de institutioner, hvor madordningen længe har været i brug. Arkivfoto: Jan Knudsen
Næsten samtlige vuggestuer og børnehaver i Lolland Kommune har fravalgt madpakken og tilsluttet sig en madordning. Men hvem skal levere maden? Det ser politikerne i børne- og skoleudvalget uens på.

LOLLAND: Der bliver ikke længere smurt særlig mange madpakker rundt om i hjemmene hos forældre til børn i dagtilbud i Lolland Kommune. Siden 1. januar 2023 har madordningen "Sundt Frokostmåltid" nemlig været valgt til af forældrene i 12 ud af 13 dagtilbud, så kun Mælkebøtten i Nakskov står udenfor.

Leverandøren er kommunen selv, som i regi af Intern Service gennem de sidste fem år har udbygget kapaciteten, så den har kunnet følge med den stærkt stigende tilslutning til frokostordningen blandt forældre og forældrebestyrelser.

Det betyder, at der i dag er ansat en kantineleder til opgaven, og samlet er 14,3 årsværk beskæftiget med opgaven med frokostmåltidet i Intern Service. Heraf er 8,0 årsværk beskæftiget med madproduktion, 1,0 årsværk med kørsel/levering og 5,3 årsværk med anretning/afrydning i institutionerne. Der leveres dagligt 750-850 portioner mad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I udbud eller ikke i udbud

På det seneste møde skulle børne- og skoleudvalget tage stilling til, hvem der skal stå for opgaven fra 1. januar 2025. Opgaven bliver nemlig valgt til af forældre og forældrebestyrelser for to år af gangen, og det rejser hver andet år spørgsmålet om, hvem der skal løse den. Et flertal bestående af Socialdemokratiet og løsgængeren Per Kim Nielsen mente, at kommunen skal fortsætte med at løse opgaven med at lave, levere og anrette maden samt rydde af i institutionen. Venstre mente, at opgaven skal i udbud.

- Hvorfor ændre noget, der virker, siger Michael Knudsen (S) om Socialdemokratiets tilgang til spørgsmålet.

Hvorfor ændre noget, der virker.

Michael Knudsen, medlem af børne- og skoleudvalget (S).
Artiklen fortsætter efter annoncen

Går med overvejende tilfredshed

Michael Knudsen peger på, at en evaluering fra 2021 af frokostordningen blandt forældre og forældrebestyrelser, viste en overvejende tilfredshed blandt de forældre, der deltog, og forældrebestyrelserne var overvejende positive over for frokostmåltidet. Blandt personalet var der også meget stor tilfredshed med frokostordningen, fordi måltidet blandt andet er en værdifuld, pædagogisk aktivitet i hverdagen. Det aktuelle tilvalg af madordningen i 2023 synes desuden at bekræfte tilfredsheden, mener han.

Michael Knudsen (S) mener, at madordningen har fungeret godt i regi af Intern Service. Privatfoto

- Det var noget andet, hvis det ikke var gået godt, siger han og tilføjer, at madordningen desuden løbende er blevet rettet til efter ønsker og behov i et godt samarbejde mellem Intern Service og dagtilbud.

Endelig er der den hage ved at sende opgaven i udbud, at det, ifølge administrationen i Lolland Kommune, vil forhindre kommunen i selv at byde på opgaven.

- Hvis Intern Service også kunne byde, kunne vi måske overveje det. Så det afgør det for os. Vi vil ikke smide en aktør ud, der har leveret det, vi har efterspurgt, siger han.

Stærkt stigende tilslutning:

  • Til og med 2018 fravalgte forældrene i alle dagtilbud i Lolland Kommune frokostmåltidet, men ved valget for perioden 2019-2020 ønskede forældrene i fire institutioner frokostmåltidet, og i 2021-2022 forældrene i syv institutioner. 
  • Siden 1. januar 2023 har 12 ud af 13 daginstitutioner i Lolland Kommune været med i frokostordningen - kun Mælkebøtten valgte at stå uden for ordningen. Tilslutningen til frokostmåltidet blandt forældrene har således været stærkt stigende de senere år.
Kilde: Lolland Kommune
  • 12nak_madordning i børnehaven Gaia1
    Børnehuset Gaia i Nakskov er blandt de institutioner, hvor madordningen længe har været i brug. Arkivfoto: Jan Knudsen
  • Nak Michael Knudsen ny
    Michael Knudsen (S) mener, at madordningen har fungeret godt i regi af Intern Service. Privatfoto
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem