NAKSKOV: Folketidende har i de sidste to uger både ringet, sms'et og mailet adskillige gange til udvalgsformanden for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune for at få ham til at give sin kommentar til sagen om Riddersborg Børnehave.
Men forsøgene har ikke resulteret i andet end afvisninger.
- Nej, det vil jeg ikke, lød den seneste fra udvalgsformanden, Thomas Østergaard (S).
Den afvisning faldt, efter at udvalgsformanden - ovenpå ugers "ingen kommentarer" til kritikken fra forældre og tilsyn - i en mail lørdag 21. januar pludselig tilbød at stille op til interview.
Men på en betingelse.
Thomas Østergaard udbad sig indflydelse på, hvad interviewet skulle omhandle, herunder "politikkernes ansvar i en sag som denne, tilsynets bemærkninger, en eller to af forældrenes påstående udsagn, Bente Borreskov (byrådsmedlem for Enhedslisten, red.) og Folketidendes uetiske artikler", og fremsatte krav om, at han skulle godkende artiklen inden udgivelse.
Vigtig rolle som vagthund
Ifølge professor i journalistik på Roskilde Universitet, Mark Blach-Ørsten, er det et problem, når politikere stiller krav om indflydelse på journalisternes arbejde. Herunder journalistens spørgeret under interviewene, og journalistens redigeringsret over artiklerne i form af krav om godkendelse af artiklen.
- Det er problematisk, at lokalpolitikere forsøger at styre indholdet af den lokale presse, siger Mark Blach-Ørsten, der blandt andet forsker i politik, medier og tillid til nyhedsmedierne.
Han uddyber:
- Lokale nyhedsmedier spiller en central rolle for borgernes viden om politik i deres kommuner og lokalsamfund, og en væsentlig rolle i denne dækning er rollen som vagthund over for kommunale politikere. Det er derfor særdeles problematisk, at politikere forsøger at forhindre journalisterne i at udføre denne rolle, og medier bør aldrig efterkomme et ønske om at blive styret.
Ifølge ham har danskerne en høj grad af tillid til de danske medier, og den tillid bunder i høj grad i, at borgerne har tillid til, at medierne netop ikke er styret af hverken politiske eller økonomiske interesser.
- Den tillid gælder også for lokale medier og er værd at værne om, siger Mark Blach-Ørsten.
Politikere vil påvirke og styre
Professoren suppleres af studielektor på Roskilde Universitet, Maria Bendix Wittchen, der er i gang med at skrive en ph.d. om presseetik i nyhedsmedier.
- Det er en klassisk problematik, at især professionelle kilder som politikere forsøger at påvirke og styre journalistikken til deres fordel, påpeger Maria Bendix Wittchen.
- Men i de presseetiske regler, som medierne er underlagt, står der sort på hvidt, at journalisterne skal være kritiske over for nyhedskilder, der har bestemte interesser. Det har lokalpolitikere i sagens natur, forklarer hun.
Studielektor Maria Bendix WittchenDet er en klassisk problematik, at især professionelle kilder som politikere forsøger at påvirke og styre journalistikken til deres fordel.
Hun understreger, at kilderne alene har magten over, hvordan de svarer, hvis de svarer, men ikke over artiklens redigering og indhold.
Censuren blev afskaffet i 1770
Folketidende afviste udvalgsformandens betingelse om at skulle godkende artiklen.
- Du kan få tilsendt de citater, som vi vil bruge i artiklen. Du kan herefter påpege faktuelle fejl i dine båndende citater, hvilket vi vil være lydhøre overfor. Du kan ikke få den endelige artikel til gennemlæsning eller godkendelse, lød det fra Folketidende.
Det var ikke acceptabelt for udvalgsformanden. Han ville ikke stille op, når ikke interviewet kunne blive på hans "præmisser", som han udtrykte det.
Folketidende forsøgte sig alligevel en allersidste gang.
- Jeg hæfter mig ved, at du gerne vil stå for åbenhed. Som udvalgsformand og dermed politisk medansvarlig har du også en forpligtelse til at stille op. Derfor blot endnu en opfordring til, at du vil medvirke i et interview, lød det fra Folketidende, som dog samtidig igen understregede, at:
- Vi kan på ingen måde gå med til, at en politiker skal godkende, hvad vi skriver. Det var i 1770, censuren blev afskaffet herhjemme - også på Lolland.
FolketidendeVi kan på ingen måde gå med til, at en politiker skal godkende, hvad vi skriver.
Endelig opfordrede Folketidende igen Thomas Østergaard til at kommentere substansen i sagen, nemlig børnenes ve og vel.
Thomas Østergaards svar blev et nej, og han afviste desuden, at han med sit krav skulle have bedt om at udøve censur.
- Jeg har blot bedt om at få artiklen til gennemgang inden udgivelse, så begge parter er sikre på, at de kan stå inde for indholdet, skrev han.
Han oplyste derefter, at han i stedet ville sende sine "synspunkter skriftligt på sagen". Det har han gjort, og disse har Folketidende valgt at bringe som et læserbrev i printavisen 27. januar.