Regeringens anlægsstop forhindrer kommunerne i at investere i nye klima- og miljøforbedringer.
Lolland Kommune skal ikke drømme om at blive en af Danmarks førende klimakommune.
Regeringens anlægsstop forhindrer nemlig kommunerne i at investere i nye klima- og miljøforbedringer. Det fortæller DR P4 Sjælland.
Dermed er kommunen tvunget til at stoppe sin planlagte energimærkning af alle kommunens ejendomme. Ligesom energibesparende foranstaltninger på skoler, børnehaver og andre kommunale institutioner er udsat på ubestemt tid.
- Vi ville godt have været længere fremme i skoene. Det er beklageligt. Regeringen skulle have friholdt klima-området. Men nu må vi bare acceptere, at det jo trods alt er Folketinget, der bestemmer, siger borgmester Stig Vestergaard til DR P4 Sjælland.