I forbindelse med Maribo Rock modtog politiet flere henvendelser om vold og tyveri.
I forbindelse med Maribo Rock modtog politiet flere henvendelser.
For eksempel overfaldt en 24-årig mand fra Maribo fredag nat klokken 00.45 en 21-årig mand, så han fik mærker på kindbenet og blødte fra næsen. De var kommet i voldsom diskussion på grund af jalousi. Den 24-årige erkendte, at han havde begået volden.
Tidligere sammen aften, klokken 22.45, var to kvinder på henholdsvis 35 og 47 år fra Holeby kommet i slagsmål. Politiet nåede at tale dem til ro, inden der skete videre.
Desuden har politiet modtaget anmeldelse om et tasketyveri. Det skete i Hylddalen klokken 21.30, og i tasken var der Dankort/Visa, Masterkort, sygesikringsbevis samt mobiltelefon.