Skoleelever skal sikres kvalitet i deres skolegang. Men hvordan skal det ske?
Muligvis ikke som hidtil. Det mener i hvert fald borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), og borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V) - der i parentes bemærket også er formand for Kommunernes Landsforening.
De to borgmestre har derfor slut juni sendt et brev til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), hvor de lægger op til at ville mødes for at drøfte det statslige tilsynskoncept af de kommunale folkeskoler.
Står ved kommunens ansvar
Borgmestrene lægger i brevet ud med at beskrive den aktuelle situation i de to kommuner, hvor det samlede skolevæsen i Lolland Kommune er under tilsyn, og hvor halvdelen af skolerne i Kalundborg er enten under tilsyn eller underlagt særlig bevågenhed af Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk).
- Vi har i begge kommuner arbejdet målrettet på at løfte kvaliteten i vores folkeskoler, understreger de i brevet.
- Samtidig ønsker vi også at pointere, at der i begge kommuner er en stor gruppe af elever, der kommer fra hjem, hvor der eksempelvis ikke er en stor uddannelsestradition.
Sagen kort i Lolland Kommune:
- 23. august 2022: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer direktøren for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune til et møde på grund af styrelsens bekymring for kommunens samlede skolevæsen på baggrund af tilsyn.
- 16. september 2022: Møde om bekymring afholdt.
- 24. november 2022: Styrelsen anmoder i et brev Lolland Kommune om en redegørelse for det samlede skolevæsen.
- 19. januar 2023: Lolland Kommune afleverer efter fristforlængelse en redegørelse.
- 16. marts 2023: Folketidende får aktindsigt i redegørelsen, der viser, at seks ud af ni folkeskoler er under tilsyn, hvorfor de er det, og hvad der bliver gjort for at rette op.
- 23. maj 2023: Styrelsen varsler krav om en handlingsplan. Det sker, ifølge Folkeskoleloven, når dialogen ikke har ført til, at de nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring er iværksat.
- 14. juni 2023: Lolland Kommune svarer i et høringssvar, at børne- og skoleudvalget er i gang med at lægge en ny folkeskolestrategi kaldet "Fremtidens Skole", hvorfor kravet om en handlingsplan vækker politisk undren.
- 27.juni 2023: Styrelsen pålægger desuagtet Lolland Kommune at lave en handlingsplan med afleveringsfrist 16. oktober 2023. Hvis Lolland Kommune ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i handlingsplanen, kan undervisningsministeren ultimativt træffe beslutning om at nedlægge en eller flere folkeskoler i kommunen.
De anerkender dog, at det uanset elevernes familiære baggrund er kommunernes ansvar at sikre kvaliteten i folkeskolerne.
- Derfor har vi også et politisk og ledelsesmæssigt fokus på folkeskolerne, hvor vi har dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at løfte alle elever fagligt og personligt på vores folkeskoler.
Vil udfordre rammerne for tilsyn
Men der skal mere til, medgiver de.
- Vi har en ambition om at løfte resultaterne for vores elever i folkeskolerne i både Lolland og Kalundborg Kommune og anerkender, at der fortsat er behov for kvalitetsudvikling.
De betoner derefter, at de har en oprigtig åbenhed og nysgerrighed i forhold til at indgå i konstruktiv dialog og sparring til gavn for elevernes læring og trivsel. Men de to borgmestre vil samtidig gerne udfordre de nuværende rammer for Stuk's tilsyn og samarbejde med kommunerne.
Ifølge direktøren for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, Rikke Jensen, er ministeren endnu ikke vendt tilbage.
Lokalpolitikere kalder tilsynskoncept for kontraproduktivt
Skolelederforeningen har kritiseret måden den danske folkeskole bliver forsøgt kvalitetssikret, Danmarks Lærerforening har efterspurgt, at det bliver grebet anderledes an, og nu har to borgmestre henvendt sig til undervisningsministeren i samme ærinde.
Ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen og borgmester Martin Damm opleves de nuværende rammer for Stuk's tilsyn og samarbejde nemlig kontraproduktive i henholdsvis Lolland og Kalundborg kommuner. Det gælder både i forhold til den faglige udvikling, sammenhængskraften af folkeskolen samt ressourceforbruget, påpeger de.
- Eksempelvis har Kalundborg Kommune vurderet det administrative tidsforbrug i forbindelse med det skærpede tilsyn på blot én folkeskole i en 2-årig periode til cirka 1.160 timer for henholdsvis skolens ledelse, konsulenter og chefer i forvaltningen, skriver de i brevet.
Tid skal bruges bedre
Det er endda et tidsregnskab, hvor de faktiske timer for bedre kvalitet for eleverne på skolen ikke er medregnet.
- Der er et ønske om, at den tid vi investerer i samarbejdet med Stuk om løft af kvaliteten i højere grad bidrager til udviklingen af folkeskolerne fremfor bureaukratiske handleplaner, redegørelser, processer, styregruppemøder med videre, påpeger de.
Borgmestre i brev til undervisningsministeren.Der er et ønske om, at den tid vi investerer i samarbejdet med Stuk om løft af kvaliteten i højere grad bidrager til udviklingen af folkeskolerne.
Skoler får stigma
Derudover pointerer de, at der sker en stigmatisering af de folkeskoler, som i offentligheden bliver kendt som "dårlige folkeskoler".
- Det fremmer ikke nødvendigvis tiltrækningen af flere elever i vores lokale folkeskoler og en varieret elevsammensætning, påpeger de.
Det gør nemlig, at flere og flere elever vælger andre skoleformer, hvilket betyder at karaktergennemsnit, trivselsmåling, resultater ved nationale test potentielt bliver endnu dårligere på de i forvejen udfordrede folkeskoler.
Endelig udfordrer tilsynets sanktioner det kommunale selvstyre, mener de.
Borgmestrene efterspørger derfor, at der i højere grad kunne følge konkret hjælp, ressourcer og vejleding med til de kommuner og folkeskoler, som er i tilsyn.
Folketidende har forgæves forsøgt at få fat i borgmester Holger Schou Rasmussen inden deadline for få uddybende kommentarer.