HK-medlemmer får stor godtgørelse på grund af aldersdiskrimination i Skat.
Københavns Byret har netop afgjort, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, da Skat i 2006 besluttede at tvangsforflytte og reelt afskedigede nogle af sine ældste medarbejdere, der arbejdede i Maribo.
Det er HK/Stat, der har rejst sagen på vegne af fem medlemmer. Afgørelsen fasttømrer princippet om, at man ikke må diskriminere på grund af alder, siger HK/Stats formand, Thora Petersen. De fem HK-medlemmer får nu mellem 280.020 og 392.959 kroner i godtgørelse, fordi de i 2006 blev afskediget fra Skat på grund af deres alder.
Tilkendegivelsen er afsagt af tre juridiske dommere i byretten, som henstiller til, at sagen forliges. HK har imidlertid bedt retten om at afsige dom, da sagen er principiel. Loven om forbud mod forskelsbehandling er relativ ny, og der har kun været få domme om diskrimination.
- Denne tilkendegivelse fasttømrer princippet i loven om, at man ikke må diskriminere på grund af alder. Man kan ikke bare forflytte folk, fordi de er over 50 år. Man skal foretage en egentlig kvalifikationsbedømmelse, siger Thora Petersen.
Det var i forbindelse kommunalreformen, at en del af Skats opgaver blev placeret i et betalingscenter i Ringkøbing. For at få bemandet betalingscentret varslede Skat forflyttelser af medarbejdere. Da de fem blev udpeget til at skifte arbejdsplads til det nye betalingscenter i Ringkøbing, var der reelt tale om fyringer.
Hvis medarbejderne ikke sagde ja til at flytte til den anden ende af landet, blev de afskediget. Da centret i Ringkøbing skulle bemandes, skete det officielt efter princippet: Alle centre i Skat skal afgive medarbejdere.
Og det er de medarbejdere, der sidder med de relevante opgaver, der skal flytte. Men de fem HK-medlemmer, der blev udpeget i Maribo, var de fem ældste i den gruppe, hvor udpegningerne fandt sted.
Med tilkendegivelsen fra Københavns Byret står det klart, at Skat i Maribo ikke har kunnet bevise, at de fem HK-medlemmer ikke blev tvangsforflyttet på grund af deres høje alder.
Ifølge Forskelsbehandlingsloven er der delt bevisbyrde, således at sagsøger skal sandsynliggøre, at der har været tale om diskrimination, mens sagsøgte skal bevise, at det ikke er tilfældet.
/ritzau/
