TALLERKEN BRUGT SOM FRISBEE: FIK SLÅET TÆNDER LØS

NAKSKOV: Linda Bøgh trak sin dreng, Otto, ud af børnehaven Riddersborg fra den ene dag til den anden. Det skete oven på en stribe dårlige oplevelser med børnehaven, som til sidst faldt så tæt, at hun nåede grænsen for, hvad hun kunne lade sin dreng stå model til. Nok blev nok.

- Jeg har oplevet flere episoder i Riddersborg, men efter vi rykkede fra vuggestuen til børnehaven, da eskalerede det, fortæller hun.

Hun har for eksempel haft indtil flere oplevelser, hvor hun har hentet sin dreng i børnehaven for så at opdage, at han var enten revet på armen og i panden eller havde blå mærker. Men uden at få noget at vide af pædagogerne om, hvad der var sket.

Helt galt synes hun, at det var, da han fik slået tre tænder løse, fordi han blev ramt af en hård, tyk plastiktallerken i ansigtet.

- Den lå i sandkassen, og den blev brugt til at lege frisbee med, fortæller hun.

Alligevel oplevede hun ikke, at plastiktallerknen efterfølgende blev fjernet. Heller ikke selv om hun efterspurgte det.

- Jeg forsøgte flere gange at tage kontakt til Camilla (Camilla Andresen, leder, red.) for at bede dem om at fjerne den, fordi den indbød til at blive brugt som frisbee. Men det ville hun ikke, fortæller hun.

Dog blev Linda lovet, at personalet ville være mere opmærksomme på legepladsen.

Men så skete der mere endnu, i det der endte med at blive Ottos sidste uge i børnehaven Riddersborg.

- Det med tænderne skete om mandagen, om onsdagen blev han sparket i maven af et andet barn, og om fredagen, da jeg kom på min ladcykel sammen med min ældste datter, Sofia, for at hente ham, så kunne vi høre ham skrige, allerede da vi var tre-fire huse væk fra institutionen, fortæller hun.

- Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var Otto, der skreg.

Da hun og Sofia nåede hen til institutionen, kunne de se ude fra vejen, at Otto hang fast i en dækgynge, hvor han var røget igennem med bagdelen, så den hang helt nede ved jorden, alt imens der var et barn, der fortsat skubbede til gyngen.

- Jeg prøvede at råbe til Camilla for at få hende til at hjælpe Otto, da jeg kunne se, at hun sad under halvtaget. Men der skete intet. Min datter råbte også for at få en reaktion. Men forgæves, fortæller hun.

Først da Linda selv havde fået bedt det andet barn stoppe gyngen, oplevede hun lederen sætte sig i bevægelse, for derefter at sætte sig på hug for at snakke med den grædende Otto. I Lindas øjne en både alt for langsom reaktion og ikke-kærlig måde at trøste på.

- Så sagde jeg farvel, og fik ham skrevet ud, fortæller hun.

- Jeg var dybt chokeret. Jeg syntes, at der skete lidt for meget nede i Riddersborg, som jeg ikke kunne forholde mig til eller på nogen måde acceptere.

Hun sidder tilbage med en oplevelse af en børnehave, hvor der blev gjort alt for lidt for at forhindre, at børnene kom galt af sted, og alt for lidt for at tage hånd om det, når lege med legetøjet udviklede sig farligt, børnene røg i indbyrdes konflikter, eller når de blev bange og kede af det.

Men fordi Linda trak sin dreng ud fra den ene dag til den anden, kom hun til at stå uden børnehave til Otto.

- Der gik to en halv uge, før jeg havde en plads i Mælkebøtten, og i den tid måtte jeg så passe ham selv, fortæller hun.

Alligevel kunne det ikke have været anderledes. Riddersborg var udelukket for hendes vedkommende.

- Men det var lidt tungt, for nogle af pædagogerne holdt jeg af, fortæller hun.

Heldigvis går det godt i Mælkebøtten.

- Otto trives gevaldigt i den nye børnehave, fortæller hun.

Af og til når hun og børnene går tur med hunden og kommer forbi Riddersborg, så udbryder hendes dreng:

- Mig hader den.

- Det var sådan, han fik det med den børnehave, fortæller hun.

Læs ledelsens svar på kritikken her