96 pakker træbriketter på en palle samt 10 dunke med hver fem liter sprinklervæske blev stjålet.
Politiet er meget interesseret i vidner i Dannemare-området som ved 1-tiden natten til torsdag har bemærket biler omkring DagliBrugsen.
Her er der nemlig i nattens løb stjålet 96 pakker træbriketter på en palle samt 10 dunke med hver fem liter sprinklervæske.
Tyvene har skaffet sig adgang til varegården, og der er set eller hørt tre biler på stedet ved 1-tiden den pågældende nat.