Annonce
Lolland

Tab på millioner: 65 til 70 lejligheder står tomme

Formanden for Boligselskabet af 1944, Torben Jensen, har fået lejerne i Kløvervængets opbakning til rækkehus- og renoveringsprojektet. Foto: Marianne Knudsen
Lejetab på 1,3 millioner kroner i bare første halvår af 2023.

NAKSKOV: Ud af de 232 lejligheder i Kløvervænget i Nakskov står i gennemsnit mellem 65 og 70 lejligheder tomme.

- Vi kan ikke leje dem ud. Så der er behov for en renovering for at få dem moderniseret, siger Boligselskabet af 1944 i Nakskovs direktør, Jeanne Kruse.

Boligselskabets formand, Torben Jensen supplerer med, at nogle af køkkenerne er de originale fra 1950'erne, da blokkene blev opført.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og badeværelserne er så små, at hjemmeplejen må sige nej til at hjælpe beboere, der får behov for hjælp. De må så flytte, tilføjer han.

Bare her i første halvdel af 2023 har afdelingen haft et huslejetab på 1,3 millioner kroner fra de tomme lejligheder.

- Beløbet bliver i første omgang dækket af den lokale dispositionsfond, hvor det er beboerne i de syv afdelinger, der lægger pengene ud, men når byggesagen er klar, får de pengene hjem igen, forklarer Jeanne Kruse.

Tidsbegrænset udlejning

Med baggrund i helhedsplanerne for renovering af henholdsvis Kløvervænget og afdeling 5, Rosnæs udlejes lejlighederne dog også kun på tidsbegrænsede kontrakter i de to afdelinger.

Det betyder, at lejeren er forpligtet til uden yderligere varsel at fraflytte lejemålet senest på den i kontrakten angivne dato, og at boligselskabet ikke hjælper med genhusning. Tidsbegrænsningen er med fraflytning senest 1. februar 2024 i Kløvervænget og med fraflytning senest 1. juni 2024 på Rosnæs.

'44 forventer at gå i gang i Kløvervænget i begyndelsen af 2025 og at være færdige midt i eller sidst i 2028.

- Vi skal have tømt lejemålene i Kløvervænget for at bruge dem til genhusning i Kløvervænget. Tidsbegrænsningen er sat til 1. februar 2024 i Kløvervænget, men kan sandsynligvis blive forlænget med 10 til 11 måneder, siger direktør Jeanne Kruse.

- Det er jo en balancegang, hvor vi dels skal forsøge at minimere lejetabet, men samtidigt sørge for, at boligerne er klar, når vi skal bruge dem til genhusning - og den nuværende tidsbegrænsning er fastsat ud fra den foreløbige tidsplan, forklarer hun videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere ældre

- Men efter renoveringen venter vi stor efterspørgsel. Der er mange i den modne alder - som der bliver flere og flere af på Lolland-Falster - der efterspørger leje-rækkehuse, og mange spørger til vores projekt i Kløvervænget, tilføjer Torben Jensen.

I en renoveret to-værelses etagebolig i Kløvervænget på 61 kvadratmeter, forventer '44, at huslejen bliver på cirka 4.400 kroner om måneden.

I dag betales der 3.380 kroner, men projektet har ikke været i udbud endnu, så det er en forventet pris.

Rækkehusprisen kan boligselskabet ikke sige noget om:

- Men den bliver højere end i en to-værelses med altan, da man får egen have, siger direktør Jeanne Kruse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil helst rive blokkene helt ned

I de fire blokke, hvor 1. og 2. salen skal rives ned, bliver der 36 rækkehuse.

- Hvis økonomien er til det, bliver blokkene revet helt ned, og kældrene fyldt op, hvorefter der bygges helt nye rækkehuse. Ellers små vi lave en sokkel-renovering, hvor kælderen bibeholdes, og hvor vi får rækkehuse med høj stueplan, oplyser Jeanne Kruse.

Hvis økonomien er til det, bliver blokkene revet helt ned.

Jeanne Kruse

I alt går projektet ud på at nedlægge 72 lejligheder, for at få moderne, eftertragtede rækkehuse, og desuden bliver 48 mindre lejligheder lagt sammen til 24 nye. Dermed nedlægges der i alt 96 lejligheder i projektet.

I Blok D i Kløvervænget skal de små lejligheder med fire på hver etage i opgangene lægges sammen to og to. Foto: Marianne Knudsen
  • Nak Kløvervænget 3
    Formanden for Boligselskabet af 1944, Torben Jensen, har fået lejerne i Kløvervængets opbakning til rækkehus- og renoveringsprojektet. Foto: Marianne Knudsen
  • Nak Kløvervænget 4
    I Blok D i Kløvervænget skal de små lejligheder med fire på hver etage i opgangene lægges sammen to og to. Foto: Marianne Knudsen
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik