Annonce
Lolland

Test afslører: Nærmest umuligt at overholde kommunal vaskeordning

Formand for Ældrerådet, Karen Zubari, må konstatere, at det er nærmest umuligt at finde tøj, der kan tåle af komme en tur i tørretumbler, som den kommunale vaskeordning kræver. Foto: Anna C. Møhl
Folketidende har været på tøjindkøb med Ældrerådets formand for at finde tøj, der kan tåle at komme i tørretumbler.

LOLLAND: Denne skjorte må da kunne tåle en tur i tørretumbleren, siger formand for Lolland Kommunes Ældreråd, Karen Zubari.

Hun vender vrangen ud på skjorten og finder vaskeanvisningen.

- Nej, det kan den ikke, konstaterer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På shoppetur

Folketidende har inviteret Karen Zubari på shoppetur i Maribo. Formålet er at finde ud af, om det er muligt at købe almindeligt tøj, som kan tåle at komme i tørretumbleren.

Lolland Kommunes vaskeordning for ældre, der bor i eget hjem eller på plejehjem, kræver nemlig, at tøjet skal kunne tåle at blive tørretumblet.

Hurtigt står det klart, at det med ganske få undtagelser er umuligt at sammensætte en garderobe med hverdagstøj, som kan tørres i en tumbler.

Hvad betyder vaskesymbolerne

  • En tørretumbler er symboliseret ved en firkant med en cirkel indeni. 
  • Hvis der er et kryds over symbolet betyder det, at tøjet ikke kan tumbles. 
  • Er der ikke et kryds over, kan tøjet vaskes - én eller to prikker indeni referer til temperaturen, der kan tumble ved. Èn prik betyder lav varme, mens to prikker er høj varme.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Køb større

I tøjbutikken Leonora hjælper butiksejer Christina Koch med at finde tøj, der har en eller to prikker i tørretumbler-symbolet på vaskeanvisningen.

Hun har mange kunder, der efterspørger tøj, som kan leve op til den kommunale vaskeordnings krav.

De leder alle sammen efter tøj, som kan klare turen rundt i tørretumbleren. Men hun erkender, at det er svært. Selv en smart bluse i 100 procent økologisk bomuld har et kryds hen over tørretumbler-symbolet.

Et populært stykke tøj blandt ældre er en striktrøje.

- Den er nemt at tage af og på og så varmer den, siger Christina Koch.

Heller ikke striktrøjen kan tumbles - hvis man altså retter sig efter producentens anvisning.

Det lykkedes at finde underbukser, undertrøje og bh, som kan tørretumbles ved lav varme.

Christina Koch anbefaler, at hvis tøjet alligevel tørretumbles trods advarslen på vaskeanvisningen, skal man købe en størrelse større. Tørreprocessen får tøj til at krybe og kan også få stoffet til at falme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tennissokker i tumbleren

Karen Zubari er efterhånden ferm til at finde vaskeanvisningerne.

Hun er rykket videre til herretøjsbutikken Zar, hvor hun foran butikken finder hvide tennissokker og underbukser, som kan honorere kravene. Inde i butikken finder Kim Hansen, der ejer tøjbutikken sammen med Jane Christensen, en helt klassisk hvid undertrøje, der også tåler tørretumbleren.

End ikke joggingbukser eller skjorter i 100 procent bomuld klarer tumblertesten.

Tumbler-trick

  • Jane Christensen fra tøjbutikken Zar anbefaler, at man tager tøjet ud af tumbleren, inden det er helt tørt. Det skåner tøjet og så undgår man endda krøllede skjorter. 
Selv ikke sokker lavet af bambusfibre må komme i tørretumbler. Hvis man altså følger producentens vaskeanvisning. Foto: Anna C. Møhl

De butiksdrivende, som Folketidende har talt med, er enige med Karen Zubari.

- Producenterne går med livrem og seler, så ingen kan komme retur og forlange pengene tilbage, hvis tøjet er blevet ødelagt i tørretumblere, siger hun.

  • Tøjvask 6
    Formand for Ældrerådet, Karen Zubari, må konstatere, at det er nærmest umuligt at finde tøj, der kan tåle af komme en tur i tørretumbler, som den kommunale vaskeordning kræver. Foto: Anna C. Møhl
  • Tøjvask 1
    Selv ikke sokker lavet af bambusfibre må komme i tørretumbler. Hvis man altså følger producentens vaskeanvisning. Foto: Anna C. Møhl
Annonce
Lolland

Ny ejer vil realisere kæmpe ferieby på Lolland

Lolland

Lokal forfatter nomineret til fornem pris

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Unge iværksættere fra Falster slog rekord i Løvens Hule

Lolland

Ny ejer vil realisere kæmpe ferieby på Lolland

112

Hurtig indsats: Bilbrand slukket før brandvæsnet nåede frem

Indland

Randers Kommune kræver knap 120 millioner fra Nordic Waste

112

271 taget i fartkontroller

Sport

NFC vender 0-2 til uafgjort i næstsidste testkamp

Lokal nyt

Lægemangel: Det står værst til i vores region

Sport

NFC-talent fik første startplads på landsholdet i dansk sejr

Lolland

Lokal forfatter nomineret til fornem pris

Indland

Medicin kan sætte turbo på nedbrydelsen af PFAS i kroppen

Vejret

DMI udsender varsel: Færgeafgange aflyst

Vejret

Voldsomt vejr på vej: Orkanstød rammer om under 24 timer

Guldborgsund

Nu er det afgjort: De skal bygge sygehusets nye sengebygning

Indland

Første gang i over et årti faldt salget

Lokal nyt

Andre golfklubber drukner - men her holder de åbent

Annonce
Annonce
112

Sigtet for voldtægtsforsøg og vold: Nu er 40-årig bag tremmer

Sport

Ærlig Cecilie Greve: - Det resultat kan vi godt leve med

Sport

NFC henter tårnhøj spiller i Hillerød

Femern

Nu har Femern-projektet nået lærlinge-milepæl

Lolland

Syrebombe smidt på Bjarnes museum

Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Lokal nyt

Pengeregn over Lolland-Falster: Kvart milliard udbetalt