To serbere blev stoppet i Rødbyhavn med en tredje serber i bilen, som de forsøgte at smugle ind i landet.
Søndag aften ved godt 18 tiden blev en bil med tre mænd stoppet ved en kontrol ved grænsestationen i Rødbyhavn.
De tre mænd er alle serbere, men de to har opholdstilladelse i Sverige, og de er nu sigtet for menneskesmugling af den tredie mand, der ikke har papirer til ophold i hverken Danmark eller Sverige.
De to sigtede bliver fremstillet i et grundlovsforhør i retten senere i dag, mandag.