Lolland Kommune og Kommunerns Landsforening arrangerer 19. september en workshop om klimatilpasning på Lolland.
Hvordan tilpasser man sig ændringer i klimaet? Det og andre beslægtede spørgsmål er på dagsordenen, når Lolland Kommune og Kommunernes Landsforening 19. september inviterer til klimakonference på Hotel Maribo Søpark i Maribo.
Formålet med workshoppen er ifølge en pressemeddelelse fra kommunen at "give input til en klima-tilpasningsstrategi for Lolland samt belyse, hvordan der kan arbejdes videre med klimatilpasning med lokale eksempler i kommunen."
Arbejdet indgår som en del af kommunens samlede klimastrategi op til FNs klimakonference i 2009.
I forbindelse med konferencen vil der blive inddraget erfaringer fra blandt andet Holland.
Hele det foreløbige program for konferencen kan ses på Lolland Kommunes hjemmeside.