Annonce
Politik

Ældre i 70 kommuner vil få bedre mad for 425 millioner

Regeringens køkkenpulje på 425 millioner kroner til bedre mad på landets plejehjem er på vej ud i 70 kommuner. Region Midtjylland får mest med 130 millioner kroner. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Johansen Linda

Regeringens køkkenpulje på 425 millioner kroner til landets plejehjem er blevet fordelt ud på 70 kommuner.

425 millioner kroner er på vej ud på en lang række plejehjem landet over, hvor pengene skal sikre bedre mad til de ældre.

Den køkkenpulje, som blå blok sidste år afsatte, er blevet fordelt på 70 kommuner.

- Det betyder, at langt flere ældre nu får frisklavet mad i stedet for sådan noget præfabrikeret noget. Duften af frisk mad kommer til at brede sig på landets plejehjem, siger Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen.

Pengene kan blandt andet bruges til at ombygge plejehjemmets køkken, så det er muligt at tilberede maden på stedet. Ældreordføreren medgiver, at det ikke er alle ældre, der kan se frem til hjemmelavede måltider:

- I nogle tilfælde er der tale om, at man så at sige vil skrælle kartoflerne et andet sted og så bare koge dem på selve plejehjemmet.

- Men alt andet lige bliver maden mere frisk. Og i mange tilfælde er der også tale om, at maden bliver lavet helt fra bunden på det enkelte plejehjem.

Kommunernes interesse for køkkenpuljen var i første omgang behersket.

Da ansøgningsfristen til at søge puljen udløb i februar, var der kun søgt om 295 millioner kroner, skrev Kristeligt Dagblad. Derfor blev fristen forlænget.

Flere kommuner fortalte avisen, at det var for besværligt eller ikke gav mening at søge puljen.

- Der var enkelte kommuner, som syntes, det var enormt besværligt. Men når mere end 70 procent af kommunerne godt kunne finde ud af det, så taler det jo for, at det sagtens kunne lade sig gøre, siger Jeppe Jakobsen.

Af de 425 millioner kroner går 90 til Region Hovedstaden, 130 til Region Midtjylland, 75 til Region Nordjylland, 51 til Region Sjælland og 79 til Region Syddanmark.

Det var Venstre-regeringen, der sammen med støttepartierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative afsatte de 425 millioner kroner på Finansloven 2017.

  • Dyr ældremad
    Regeringens køkkenpulje på 425 millioner kroner til bedre mad på landets plejehjem er på vej ud i 70 kommuner. Region Midtjylland får mest med 130 millioner kroner. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Johansen Linda
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik