Hvis den danske statskasse skal holde hånden under et nyt brintrør til Tyskland, skal danske producenter af brint blandt andet forpligte sig til at bruge mindst 44 procent af rørets kapacitet.
Brugerne skal også forpligte sig i minimum 10-15 år.
Det er en del af en aftale om finansieringen af et nyt brintrør, som efter planen skal gå fra Danmark til Tyskland.
Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Med i aftalen er regeringen samt alle Folketingets partier bortset fra Danmarksdemokraterne.
Røret ventes at komme til at koste omkring 15 milliarder kroner.
Det nye er, at der nu er en politisk aftale, hvor den økonomiske risiko er fordelt mellem staten og brintproducenterne, som skal bruge røret.
- Vi har lavet en meget bred aftale om at give Energinet, der skal bygge røret, grundlag for at gå i dialog med dem, der er potentielle brugere af røret, og få afklaret, hvilket behov de har, og hvad de vil forpligte sig til, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Industrien har længe ytret bekymring om risikofordelingen mellem dem og staten. Der er bekymring over at skulle forpligte sig i mange år på en fortsat uprøvet teknologi.
For staten handler det omvendt om at begrænse risikoen for, at skatteyderne skal betale for et brintrør, som måske ikke bliver brugt.
Det er "lidt hønen og ægget", siger Lars Aagaard.
- Staten kan ikke på skatteborgernes vegne bare bygge røret, hvis ikke nogen forpligter sig på at bruge det.
- Men kræver vi, at ordrebogen skal være fyldt op fra dag ét, så kommer det ikke til at ske, for der er ikke en fuld brintindustri i Danmark i dag, siger ministeren.
Han sammenligner det med Storebæltsbroen.
- Der krævede vi ikke, at den første bilist betalte for hele broen. Der havde man en forventning om at kunne bygge broen, og at bilisterne hen over årene ville få pengene hjem. Det er den samme logik, vi arbejder ud fra.
Hvis Energinet vender retur og siger, at behovet ser anderledes ud, så kan udbygningen for eksempel blive faseopdelt i stedet, siger Aagaard.
De 44 procent af det nye brintrørs kapacitet, som brintproducenterne skal forpligte sig til at bruge, svarer ifølge ministeriet til 1,4 gigawatt i et rør med en brintkapacitet på 3 gigawatt.
Det dansk-tyske samarbejde om en brintrørledning skal ses i sammenhæng med den brede aftale om Power-to-X, som Folketinget indgik for to år siden.
Power-to-X er den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til grøn brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i for eksempel lastbiler, færger eller industrien.
Brintrøret fremhæves af ministeren som afgørende for udbygning af dansk havvind.
/ritzau/
-
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har sammen med alle Folketingets partier undtagen Danmarksdemokraterne aftalt, at staten gerne vil åbne pengekassen for et nyt brintrør til Tyskland for 15 milliarder - hvis altså brintproducenterne på forhånd forpligter sig til at bruge mindst 44 procent af kapaciteten i røret. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
