Partiet, som for alvor fik klima højt på den politiske dagsorden, har det fortsat svært i meningsmålingerne.
Franciska Rosenkilde siger det selv meget præcist som det første i sin partiledertale ved Folkemødet i Allinge på Bornholm fredag:
- Jeg er ny politisk leder af Alternativet. Men Alternativets politik og projekt er det samme, som det altid har været. At bidrage til at skabe en seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund.
Det er kun lidt over fire måneder siden, at Rosenkilde blev valgt som leder for partiet, som efter folketingsvalget i 2019 har været i krise.
Fire ud af fem medlemmer i Folketinget har forladt Alternativet, som nu kun har Torsten Gejl tilbage som folketingsmedlem, og Rosenkilde er den tredje leder for partiet siden det seneste folketingsvalg.
I meningsmålingerne er partiet et godt stykke under spærregrænsen på to procent. I den seneste Voxmeter-måling for Ritzau får Alternativet kun 1,0 procent af stemmerne.
Men trods de triste kendsgerninger fraviger Alternativet ikke den vante kurs. Heller ikke med Rosenkilde i front.
- Klimakrisen er den altoverskyggende udfordring, vi står med i dag. En udfordring, som vi er nødt til at tage alvorligt. For vi må huske på, at vi har ikke arvet planeten af vores forældre - vi har lånt den af vores børn.
- Så alting bør starte med klimakrisen. Og det vil jeg også gøre nu. Og ja, vi taler altid om klimaet i Alternativet - men det fordi, at vi som samfund stadig ikke lever op til vores ansvar, siger Rosenkilde.
Alternativet fik i den grad klimaet på den politiske dagsorden, men er siden hen blevet overhalet indenom af andre partier, der har taget klimadagsordenen til sig.
Alternativet ønsker et andet dansk landbrug.
- Lige nu fylder landbruget mere end 60 procent af vores land og står for en fjerdedel af vores samlede CO2-forurening. En fjerdedel.
- Og landbruget er ikke bare CO2-tungt. I dets nuværende konventionelle form er det også ødelæggende for vores natur, drikkevand og biodiversitet.
- Alternativet ønsker et landbrug, der fokuserer på at producere planter til mad til mennesker. Og at de gør det uden sprøjtegifte, siger Rosenkilde.
Alternativet ønsker desuden et landbrug, hvor dyr går på græs, og hvor bure er fortid. Og et samfund, hvor der spises anderledes.
- En bæredygtig udvikling kræver, at vi som danskere skal spise anderledes. I fremtidens samfund vil vi i langt højere grad leve af at spise mad, der kan dyrkes på markerne og i drivhusene.
- For eksempel korn, bælgfrugter, rodfrugter, urter, spirer, frø, tang. Og lad os starte den omlægning i de offentlige køkkener.
- Så når vi er i skole, i medarbejderkantinen, på hospitalet, så er maden sund, velsmagende og klimavenlig. Lavet af danske økologiske planter, siger Rosenkilde.