Annonce
Politik

Analytiker: SF havde bestemt ikke regnet med bededagssvirp fra FH

FH-formand Lizette Risgaard (til venstre) gæstede lørdag SF's landsmøde i Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det var klogt at invitere fagbosser til SF-landsmøde, mener analytiker. Men FH-kritik kunne SF have undværet.

Den ellers gode stemning mellem SF og fagbevægelsen på partiets landsmøde lørdag fik også en ridse i lakken.

Det vurderer Erik Holstein, politisk analytiker hos Altinget.

Under sin tale sendte formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, en stikpille til SF og formand Pia Olsen Dyhr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lizette Risgaard mente ikke, at SF's ord og handling fulgtes ad, da partiet trods dunder mod afskaffelsen af store bededag ikke var for en folkeafstemning om helligdagen.

- Det havde de (SF, red.) bestemt ikke regnet med. Det var helt tydeligt. Det var en streg i regningen, siger Erik Holstein.

- Det skulle være en markering af, at nu stod SF også stærkt i fagbevægelsen og havde fået et helt anderledes godt forhold til fagbevægelsen, der nu lagde afstand til Socialdemokratiet.

Fagbossen indledte ellers sin tale med at sige tak til SF for kampen mod afskaffelsen af store bededag.

Men så henvendte Lizette Risgaard sig til Pia Olsen Dyhr.

- Her er det så, at jeg er nødt til at sige lidt til Pia også. For hvordan var det nu, du lige sagde for et øjeblik siden? Ord og handling skal gerne følges ad.

Herefter nævnte hun, hvordan otte oppositionspartier sendte et brev til regeringen med kritik af planen om at afskaffe helligdagen.

Partierne ville have regeringen til at droppe idéen indtil efter et folketingsvalg, og dermed lagde de op til, at det kunne føre til en folkeafstemning ifølge FH-formanden.

- Men jeg må konstatere, at det blev så ved det brev. Der var ikke så meget kamp for de 60 mandater (der skal til for at kræve en folkeafstemning, red.) efterfølgende, sagde Lizette Risgaard.

Erik Holstein kalder det dog en "klog" beslutning af SF at invitere ikke bare Lizette Risgaard, men også formændene for FOA, HK og 3F.

- Fordi man har underprioriteret det område noget i nogle år. Man har satset på basis – klima, børn og unges vilkår. Det var meget klogt, hvor man i en periode var nede i sækken og skulle have kernevælgerne tilbage.

- Nu appellerer man til en større vælgergruppe og en del socialdemokratiske vælgere. Der er det vigtigt at de knytter en tættere kontakt til fagbevægelsen, siger Erik Holstein.

/ritzau/

  • SF holder landsmøde
    FH-formand Lizette Risgaard (til venstre) gæstede lørdag SF's landsmøde i Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem