I Gladsaxe Kommune er 64 procent af kommunalpolitikerne kvinder, mens Læsø Kommune ikke har en eneste.
Danmark er kommet et lille skridt nærmere ligestilling i kommunalbestyrelserne.
Det viser en optælling foretaget af Institut for Menneskerettigheder.
36 procent af de valgte politikere til kommunalbestyrelserne er efter tirsdagens valg nemlig kvinder.
Efter valget i 2017 var 33 procent af de kommunale politikere kvinder. Altså er der sket en fremgang på tre procentpoint.
Gladsaxe er den kommune, hvor størstedelen af de valgte er kvinder - her er det 64 procent.
Kommunen har også en kvinde som borgmester, nemlig Trine Græse fra Socialdemokratiet.
I den anden ende af skalaen finder man Læsø Kommune, hvor der ikke er en eneste kvinde i den nye kommunalbestyrelse.
Torsdag aften, hvor det stadig er uafklaret, hvem der bliver borgmester i to kommuner, er der 19 kvindelige borgmestre fordelt i landet.
Efter Gladsaxe er Gentofte den kommune, hvor flest kvinder er blevet valgt. Her er kvinderne også i overtal med 57,9 procent af pladserne.
Struer er den kommune, hvor der sidder næstfærrest kvinder i kommunalbestyrelsen med 14,3 procent. Her er det Venstre-manden Mads Jakobsen, der er borgmester.
Ifølge optællingen fra Institut for Menneskerettigheder er der 64 kommuner, hvor mindre end 40 procent af de valgte er kvinder.
Kigger man dog på, hvem der er de største stemmeslugere ved valget, er det kvinder, der dominerer toppen.
Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) er blevet den største stemmesluger med 46,5 procent af stemmerne i kommunen.
Hun efterfølges af Birgit S. Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn og fik 40,5 procent af stemmerne i kommunen.
Som nummer tre på listen og med en stemmeandel, der er knap syv procentpoint lavere end nummer to, finder man Kenneth Lundager Muhs (V), der er borgmester i Nyborg Kommune.