Annonce
Politik

Argentinas præsident aflyser besøg i Danmark efter iransk droneangreb

Danmark sælger kampfly til Argentina, mens præsident aflyser rejse til Danmark. Han skulle have prøvet et fly.

Den argentinske præsident, Javier Milei, aflyser sin rejse til Danmark, hvor han blandt andet mandag skulle mødes med statsminister Mette Frederiksen (S).

Det skriver talsmand Manuel Adorni på det sociale medie X.

Den resterende argentinske delegation med forsvarsministeren afholder deres besøg i Danmark som planlagt, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aflysningen skyldes den eskalerede situation mellem Iran og Israel, hvor sidstnævnte er blevet angrebet af droner og missiler.

- På grund af dagsorden vender præsident Javier Milei tilbage til den argentinske republik og vil ikke være i stand til at gennemføre sin rejse til Danmark, skriver talsmanden.

Præsidenten vender tilbage fra USA til Argentina for at danne en krisekomité i lyset af det skete.

Det ville have været første gang, de to toppolitikere skulle være mødtes.

Besøget skulle have fundet sted i forbindelse med salget af 24 danske F-16-kampfly. Danmark har underskrevet en hensigtserklæring med Argentina om salg af flyene.

Den endelige kontrakt underskrives tirsdag, hvor den argentinske forsvarsminister mødes med forsvarsminister Troels Lund Poulsen på Flyvestation Skrydstrup.

Troels Lund Poulsen har tidligere besøgt Argentina for at underskrive hensigtserklæringen om at sælge de gamle F-16-fly for omkring 2,1 milliarder kroner.

Argentinske medier har skrevet, at Javier Milei har været igennem "en særlig lægeundersøgelse", så han kunne deltage i en prøveflyvning af et F-16.

Javier Milei blev taget i ed sidste år og har siden indledt en række omfattende tiltag for at tøjle landets økonomi.

Javier Milei kom ind i argentinsk politik som en outsider.

Han vandt en klar sejr i landets præsidentvalg efter at have ført valgkamp på løfter om at rette op på økonomien, som er præget af høj statsgæld, omfattende tryk af pengesedler, inflation og underskud på statsbudgettet.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde