Den nye topskat, som regeringen vil indføre, vil ikke nødvendigvis ramme samfundets allerrigeste, som ellers er formålet.
Det skriver Berlingske.
Med det der populært kaldes top-topskatten vil regeringen halvere topskatten for 250.000 danskere og i stedet hæve den for dem, der har en indkomst på over 2,5 millioner kroner om året.
Men der er et smuthul i en foreslåede lovgivning, som betyder, at det for flere vil være muligt at undgå at skulle betale den nye topskat.
Ser man på listen over de 100 rigeste danskere på Økonomisk Ugebrevs liste fra 2022, vil 98 af dem ikke behøve at betale top-topskatten, skriver avisen, som har foretaget en gennemgang af listen.
Det er muligt for dem at undgå, fordi de, der har deres egen virksomhed eller er hovedaktionær, kan udbetale en lavere løn til dem selv end den foreslåede indkomstgrænse for den nye topskat.
I stedet kan pengene spares op i virksomheden og eventuelt trækkes ud som udbytte, hvilket har en lavere beskatning.
Ifølge Skatteministeriet er der 8600 danskere, der forventes at være i målgruppen for top-topskatten.
Ud af disse kan 2500 hovedaktionærer og 1300 selvstændige bruge det såkaldte smuthul, skriver Berlingske.
Ifølge chefkonsulent og skatteekspert hos BDO Henning Boye Hansen er det "helt håbløst" med en skattelovgivning, der gælder relativt få, og i praksis kan undgås af relativt mange.
- Selvfølgelig vil der være mange i den her gruppe, der vil indrette sig efter at undgå top-topskatten. Jeg mener, at forslaget mest af alt har karakter af misundelse, fordi det drejer sig om så få mennesker og så relativt få penge, siger han til avisen.
Socialdemokratiets skatteordfører, Anders Kronborg, anerkender til Berlingske, at forslaget om den nye topskat ikke nødvendigvis vil ramme samfundets rigeste.
Det vil blive taget en diskussion om emnet, når forslaget skal føres ud i virkeligheden, lyder det.
/ritzau/