Det vil bremse jobskabelsen, hvis nye integrationsstillinger giver flygtninge ret til dagpenge, advarer LA.
Med trepartsaftalen bliver der fremover oprettet toårige integrationsstillinger målrettet flygtninge. De særlige stillinger indbefatter en vis andel uddannelse og kan aflønnes med 50-120 kroner i timen.
Det er fornuftigt at sluse flygtningene ind på en lavere løn, lyder det fra borgerlig kant. Men både Liberal Alliance og den liberale tænketank Cepos advarer mod, at flygtningene efter det toårige forløb får ret til dimittendsatsen på dagpenge.
- Efter to år kan de komme ind i dagpengesystemet. Så er det bare en let sti ind i vores overførselsindkomstsystem. Og det er præcis det, vi skulle have undgået, siger Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen.
Spørgsmål: Har du ikke tiltro til, at flygtningene i løbet af de to år kommer i ordinært arbejde?
- Ikke hvis der ligger nogle dagpenge og lurer ude i enden. Meningen burde være et 100 procents fokus på beskæftigelse, siger beskæftigelsesordføreren.
Integrationsstillingerne, der i trepartsaftalen kaldes "IGU-modellen", bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den toårige erhvervsgrunduddannelse - og ansættelsesvilkår er omfattet af de respektive kollektive aftaler, der allerede gælder.
Ifølge cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, vil IGU-modellen spænde ben for en ordentlig integration på arbejdsmarkedet.
- Det vil i mange tilfælde betyde, at flygtningene kan få en lønforhøjelse ved at melde sig ledig. Det vil svække beskæftigelseseffekten yderligere og gøre det sværere at få øget erhvervsfrekvensen for flygtninge, udtaler han til Børsen.
I løbet af det to år lange IGU-forløb skal den enkelte flygtning modtage 20 ugers uddannelse - blandt andet med fokus på at lære det danske sprog.
Men det vil ifølge Mads Lundby Hansen være en bremseklods på jobskabelsen i de mindre firmaer, fordi de ikke kan overskue at skulle undvære en medarbejder i 20 uger inden for to år.