Annonce
Politik

Bødskov vil have skibsbranche til at løse chikaneproblemer

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har modtaget en undersøgelse, der ifølge ham viser et uacceptabelt omfang af chikane og mobning i handelsflåden. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Erhvervsministeren ser med alvor på undersøgelse, der dokumenterer mobning og chikane på danske skibe.

En undersøgelse om chikane og mobning i skibsbranchen viser ifølge erhvervsminister Morten Bødskov (S) store problemer.

Han beder nu Søfartsstyrelsen om sammen med parter i skibsbranchen at finde tiltag, der kan sikre et tryggere arbejdsmiljø, siger han i en pressemeddelelse.

Dernæst vil regeringen se på, om den kan være med til at føre initiativerne ud i livet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I undersøgelsen siger 17 procent af respondenterne, at de har oplevet mobning på deres arbejdsplads. 11 procent har været udsat for chikane.

- Det her er fuldstændig uacceptabelt, og jeg er ærlig talt overrasket over omfanget. Rapporten antyder endda, at der på trods af undersøgelsen stadig kan være et mørketal, udtaler han i pressemeddelelsen.

Besvarelsesprocenten i undersøgelsen er på knap 22 procent - 3470 søfarende har svaret.

Undersøgelsen, der altså nu er udkommet, blev sat i gang på baggrund af alvorlige sager om krænkende adfærd på Mærsks skibe.

Problemerne på skibene med chikane og mobning relaterer sig ikke kun til køn, men også til race og kulturelle baggrunde.

Søfartsstyrelsen skal sammen med parterne i branchen levere bud på løsninger, inden året er omme.

Anne W. Trolle, direktør i Danske Rederier, siger til Ritzau, at krænkelser, chikane og mobning under ingen omstændigheder skal tolereres.

Der er allerede påbegyndt et arbejde for at ændre kulturen til søs, siger Anne W. Trolle.

- Men det betyder jo ikke, at vi er i mål endnu, fordi det er vi helt tydeligvis ikke, når vi læser sådan en rapport, siger hun.

Det "gode arbejde" med at ændre kulturen skal fortsættes, og så skal der tales med overenskomstparterne og måske lovgivere om, hvorvidt der kan gøres yderligere, siger Danske Rederiers direktør:

- Med de tiltag, der allerede bliver gjort i rederierne, så ved jeg ikke, om yderligere lovgivningstiltag vil virke. Men vi skal have en åben dialog om det.

/ritzau/

  • Danmark og NATO holder kvanteteknologisk konference
    Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har modtaget en undersøgelse, der ifølge ham viser et uacceptabelt omfang af chikane og mobning i handelsflåden. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Nægter at give op i kommune-tvist: Får hjælp af "verdensmester"

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning