På tværs af de danske skoleklasser sidder der ifølge Psykiatrifonden gennemsnitlig et eller to børn med så alvorlige psykiske udfordringer, at de har brug for professionel hjælp. De får det bare ikke altid.
Den problematik vil regeringen afhjælpe med en investering på 567 millioner kroner i børne- og ungdomspsykiatrien, skriver Berlingske.
Konkret skal pengene bruges til et landsdækkende tilbud, der skal styrke rekrutteringen af personale og reducere ventetiden på udredning og behandling.
Desuden skal indsatsen i højere grad målrettes den enkelte sygdom, for eksempel autisme, og så skal der indføres en "basisbehandlings-pakke", så det er muligt at hjælpe børn og unge på samme tid, som de bliver udredt.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) fortæller derudover til Berlingske, at man vil udarbejde en ny model for at følge op på børn og unge, der har været i kontrakt med psykiatrien.
Beløbet til de nævnte indsatser kommer oveni de 3,2 milliarder kroner, som regeringen på sit finanslovsforslag har afsat til psykiatrien frem mod 2030.
- Det her er ikke puljemidler. Eller engangsbevillinger. Det er et varigt løft af psykiatrien. Men vi kan ikke fra den ene dag til den anden - hvor end man gerne vil - løse alle de udfordringer, vi har i psykiatrien, siger Løhde til Berlingske.
- Det kommer til at tage tid, men til gengæld er det en massiv investering, som svarer til et samlet løft på 35 procent.
I forvejen blev et bredt flertal i Folketinget i efteråret 2022 enige om en tiårsplan for psykiatrien. Her blev det besluttet, at der over en tiårig periode afsættes knap 500 millioner årligt til området.
Sundhedsministeren har i øvrigt fortalt Politiken, at man vil afsætte yderligere 100 millioner kroner til forskning i psykiatrien i 2024.
Forskningen skal blandt andet være i forebyggelse, årsagsforhold, tidlig indsats, behandling, kvalitet, sammenhæng og inddragelse af brugere og pårørende, mistrivsel og ensomhed, skriver Politiken.
Håbet er også, at det kan tiltrække flere medarbejdere til psykiatrien.
- Selv om man kan gøre meget med penge, kan vi ikke lykkes med at styrke psykiatrien, hvis ikke der er medarbejdere, som kan hjælpe og behandle patienterne, skriver Løhde til Politiken i en e-mail.
Regeringen præsenterer torsdag mere om sine planer for psykiatrien i 2024.
Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold Larsen, har før offentliggørelsen af de nye planer fortalt Ritzau, at prioriteringen af børn og unge er nødvendig, men at der også er behov for at kigge på de svært psykisk syge.
Det skyldes blandt andet, at antallet af mennesker i retspsykiatrien er steget voldsomt de senere år.
- Det er virkelig markant. Det er oftest mennesker med psykisk sygdom, der ikke har fået den rigtige behandling, som ender med at gøre noget, de ikke ville have gjort, hvis de var velbehandlede, siger Skjold Larsen.
- Det er enormt vigtigt at have fokus på at styrke indsatsen til de her mennesker.
/ritzau/