Annonce
Politik

Bornholms Politi ønsker ikke Rasmus Paludan på Folkemødet

Stiferen af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, er ikke ønsket på Folkemødet af Bornholms Politi. (Arkivfoto). Foto: Fredrik Sandberg/Ritzau Scanpix
Et udkast til en afgørelse viser, at Bornholms Politi lægger op til at udstede et påbud til Rasmus Paludan.

Bornholms Politi ønsker ikke, at Stram Kurs-stifteren Rasmus Paludan deltager ved Folkemødet i næste uge.

Det fremgår af et udkast til en afgørelse, som Rasmus Paludan lørdag har delt på Facebook.

- Bornholms Politi vurderer, at din tilstedeværelse på Folkemødet på Bornholm 2023 vil medføre en konkret og nærliggende fare for din sikkerhed såvel som andre tilstedeværende personers sikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er Bornholms Politis vurdering, at politikredsen ikke kan iværksætte de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, der med tilstrækkelig sikkerhed kan afværge den fare, der er forbundet med din deltagelse i Folkemødet, lyder det blandt andet i udkastet.

Rasmus Paludan har fået frem til mandag til at komme med bemærkninger til udkastet. Folkemødet begynder torsdag.

Et påbud vil betyde, at han ikke må opholde sig blandt andet "i og omkring arrangementsområdet i og omkring Allinge" og kan i sidste ende blive fjernet af politiet, hvis han bryder påbuddet.

Det fremgår af politiloven, at hvis mindre indgribende midler ikke er tilstrækkeligt, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller dem, som udgør faren.

Artikel fra Ekstra Bladet

Han skriver dog i sit Facebook-opslag, at han vil deltage i Folkemødet alligevel og kalder afgørelsen for "ulovlig".

Bornholms Politi begrunder blandt andet i udkastet det mulige påbud med, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har orienteret om, PET's personbeskyttelse af Rasmus Paludan "ikke vil være muligt at opretholde", hvis han deltager i Folkemødet mod PET's anbefaling.

I en skriftlig kommentar til Ritzau lyder det fra Bornholms Politi, at "politiet vurderer ud fra det aktuelle trusselsbillede, hvilke foranstaltninger det er nødvendigt at iværksætte af hensyn til sikkerheden på Folkemødet".

- Vi er i den forbindelse meget bevidste om behovet for at sikre enkeltpersoners ytringsfrihed.

- Hensynet til den enkeltes ytringsfrihed skal imidlertid afvejes i forhold til behovet for at sikre, at Folkemødet kan afvikles trygt og sikkert for alle besøgende. Bornholms Politi har for nuværende ikke mulighed for at oplyse yderligere, siger chefpolitiinspektør Dannie Rise.

Rasmus Paludan siger til Ekstra Bladet, at "det er åbenlyst juridisk ulovligt".

- Det er helt åbenlyst, at der ikke er grundlag for at give mig et forbud, da jeg ikke foretager mig noget farligt eller ordensforstyrrende, men tværtimod opholder mig i Stram Kurs’ telt, som vi har tilladelse til og betalt for.

- Det skal meddeles folk, der gør noget aktivt - hvilket jeg ikke gør, siger han til Ekstra Bladet.

Direktør for den styrende organisation bag Folkemødet, Foreningen Folkemødet, Peter Christiansen har ikke nogen kommentarer til den beslutning, som Bornholms Politi lægger op til.

- Men vi gør det, som politiet beder os om, og hvis politiet opfordrer ham til at blive væk, så går vi ud fra, at de også sørger for at holde ham væk, siger Peter Christiansen.

/ritzau/

  • FILES-SWEDEN-TURKEY-DENMARK-NATO-DIPLOMACY-PARTIES
    Stiferen af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, er ikke ønsket på Folkemødet af Bornholms Politi. (Arkivfoto). Foto: Fredrik Sandberg/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik