Husejerne er ikke garanteret, at for høje boligskatter sænkes, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen
Boligejerne kan ikke være sikre på, at de får sænket for høje boligskatter fra 2021, når skattereformen træder i kraft.
En metode skal ellers sikre, at boligejerne under et ikke betaler mere i skat, end det Finansministeriet forventer i sin økonomiske fremskrivning.
Men garantien holder ikke vand. Det mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos.
- Det er en gummiparagraf. Hvis boligskatterne i en periode overstiger det forventede provenu, gennemfører Finansministeriet en undersøgelse. Den skal afdække, om det er et varigt højere niveau, siger Mads Lundby Hansen.
Han påpeger, at det er op til Finansministeriet at afgøre, om boligskatterne er steget mere end ventet. Det er uklart, om det skal vurderes efter et eller fire år, understreger Mads Lundby Hansen.
- Der er ingen klar mekanisme for, hvornår man skal sænke boligskatterne. Finansministeriet kan vurdere, at det ekstra provenu er midlertidigt. Mekanismen fører ikke til lettelser af boligskatten, mener cheføkonomen.
Ifølge aftalen om boligskatten skal husejerne ikke betale mere i boligskat end ventet. Derfor undersøger Finansministeriet og Skatteministeriet det, hvis boligskat (ejendomsværdiskat og grundskyld) giver for store indtægter.
Hvis boligskatterne stiger for meget, kan Finansministeriet bare konkludere, at det skyldes gode tider med konjunkturerne. Det kan være højere beskæftigelse eller lavere rente, påpeger Mads Lundby Hansen.
Han vil hellere skabe økonomisk vækst ved at sænke topskat eller selskabsskat end tilfredsstille boligejerne. USA's præsident, Donald Trump, halverer selskabsskatten. I Frankrig vil præsidentkandidat Emmanuel Macron gå samme vej.
- Min anbefaling vil være, at man letter de skatter og afgifter, som hæmmer væksten, siger Mads Lundby Hansen fra Cepos.
-
Finansminister Kristian Jensen, (V) smiler efter aftalen om boligskat. Foto: /ritzau/Jens Dresling
