Annonce
Politik

Claus Hjort slår hårdt til myndighederne efter droppet tiltale

Claus Hjort Frederiksen skal onsdag aften spise hos Lars Findsen og fejre "triumfen". (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Myndighederne har ikke gjort deres hjemmearbejde, siger Claus Hjort Frederiksen efter tiltalefrafald.

Claus Hjort Frederiksen er en lettet mand, efter at retssagen mod ham for læk af statshemmeligheder onsdag er blevet droppet.

Samtidig langer han kraftigt ud efter myndighederne.

- Det er godt nok en lettelsens dag. Nu har jeg i over to år levet med en sigtelse og tiltale for landsskadelig virksomhed med en strafferamme på 12 år, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og jeg vil ikke sige, at det er noget, man bare registrerer. Det har tæret hårdt på mig at leve under det pres.

Den droppede tiltale skal derfor fejres onsdag aften.

- Foreløbigt skal jeg hjem til Lars Findsen, der giver en middag i aften for mig og vores forsvarere. Der skal vi nok dele en flaske rødvin og fejre triumfen.

Anklagemyndigheden og rigsadvokaten har forklaret de droppede retssager mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen med, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke længere mener, at de på betryggende vis kan lægge klassificerede beviser frem i retssagen.

Ifølge rigsadvokat Jan Reckendorff er det nu i realiteten straffrit at bryde sin tavshedspligt angående klassificerede oplysninger.

Det giver Claus Hjort Frederiksen dog ikke meget for.

- Det er det rene vrøvl, rigsadvokaten siger, for Højesteret har jo slået fast, at det ikke er en hemmelighed.

- Derfor er det fuldstændig latterligt, at rigsadvokaten siger, at der nu er åbnet, for at man kan røbe hemmeligheder.

Højesterets kendelse fra sidste uge siger, at kabelsamarbejdet ikke kan anses som hemmeligt på nuværende tidspunkt.

Med den droppede retssag er det et åbent spørgsmål, om det også ville blive betragtet som offentligt kendt på det tidspunkt, Claus Hjort Frederiksen talte om det i programmet "Lippert" på TV 2 News i december 2021.

- Det betragter jeg som sådan nogle underlige juristerier, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Anklagemyndigheden og rigsadvokaten leder desperat efter at kunne kaste et røgslør ud over den katastrofale underkendelse, de har fået af Højesteret, så det vil jeg ikke beskæftige mig med.

Justitsminister Peter Hummelgaard har varslet, at han vil se på, hvordan man med ny lovgivning kan lappe det hul, som rigsadvokaten er bekymret for.

Men det er der ingen grund til, mener Claus Hjort Frederiksen.

- Jeg forstår sådan set godt, at rigsadvokaten, Anklagemyndigheden og PET har brug for nogle forklaringer på det her, men der er ikke anden forklaring, end at de ikke har gjort deres hjemmearbejde grundigt nok.

- Derfor skal man ikke ændre lovgivningen, fordi de ikke har løst deres opgave rigtigt.

Claus Hjort Frederiksen ser nu frem til, at hele forløbet skal undersøges i en kommission. Her vil han særligt holde øje med, om der kastes lys over, hvorfra beslutningerne om sagens begyndelse udspringer.

/ritzau/

  • Københavns Byret behandler krav om dørlukning
    Claus Hjort Frederiksen skal onsdag aften spise hos Lars Findsen og fejre "triumfen". (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem