Da Robert F. Kennedy friede os for atomkrig

Af Svend Aage Nielsen, formand for Kennedy Selskabet En buket gule roser.

På vejen til Kennedy Relieffet på Nøjsomhedsvej i København tænkte jeg på, hvad der kunne være en passende blomsterhilsen til John F. Kennedy på hans 91 års fødselsdag 29. maj? Min tanker gik til Dallas, Texas, 22. november 1963, hvorfra Jacqueline Kennedy fortalte, at hun undrede sig over, at hun med på den skæbnetunge biltur havde fået en buket røde roser. Hun havde ved ankomsten til Texas ventet en buket af Texas' gule roser. Derfor bestilte jeg en buket gule roser.

Da ekspedienten hørte, at jeg kom fra Kennedy Selskabet med dette ærinde bandt hun en smuk buket med så stor hengivenhed, at jeg blev varm om hjertet og tænkte, som jeg ofte har tænkt, at trods alt lever mange mennesker videre i folkenes hjerter.

Ved relieffet tænke jeg på Johns gode ord og ideer, men også meget på hans bror Roberts. Han blev den 5. juni 1968 ramt af dødelige skud under sin vindende valgkamp for at blive præsident. Det er i år 40 år siden. Jeg tænkte på hans indsats mod "Den indre fjende" kriminaliteten i USA. Hans indsats for lige borgerrettigheder for alle. Hans helt afgørende indsats under den cubanske missilkrise, hvor han modstod de stærke kræfter for en bombeangrebskrig mod Cuba som den japanerne brugte i Pearl Harbor i 1941, og som siden er blevet brugt at USA i Irak. I den krise blev han manden, der reddede menneskeheden fra atomkrigen.

Krustjov skriver herom i sine erindringer: "Engang Robert Kennedy talte med vor ambassadør Dobrynin græd han næsten. "Det er flere dage siden jeg så mine børn, sagde Robert Kennedy "og præsidenten har heller ikke set sine. Vi er i Det hvide Hus dag og nat. Jeg ved ikke, hvor længe vi kan holde stand mod generalerne." "Vi indså, at vi hurtigt måtte korrigere vor holdning..." fortsætter Krustjov.

Robert F. Kennedy førte således sammen med sin bror og med Krustjov sin afvisning af bombekrigen til sejr, og de fik på "tretten dage" fjernet os fra atomkrigens afgrund. Siden trådte han ud af præsident Johnsons regering, blev senator i New York og gik i opposition til USA's bombekrig i Vietnam i 1967. Han gav oppositionen vægt i sin stadigt aktuelle bog "En bedre verden" i 1967. "Skydevåben og kanoner kan ikke fylde slunkne maver eller opdrage børn, så lidt som de kan bygge boliger eller helbrede de syge" skrev han i dens kapitel mod Vietnamkrigen. Dens kapitel "Kontrol med kernevåben" er stadigt det bedste manual til at undgå endnu flere bombekrige, der ikke kan vinde freden - herunder den truende bombekrig mod Iran.

I juni 1968 talte han i Californien for den største sejr af alle: "Sejren over krigen". De ord henvendte han til Israel. Hans morder opfangede ikke denne målsætning, tværtimod. Den dag i dag er dennne "sejr over krigen" så forsømt som aldrig før. Vi er mange,der har medskyld i denne forsømmelse, og vi må omvende os fra den. Robert F. Kennedys kamp for denne sejr og for retfærdighed og fred fortjener vor støtte.