Annonce
Politik

Danish Crown lukker slagteri i Ringsted i mindst en uge

Danish Crown-slagteriet i Ringsted lukker, fordi en stor del af medarbejderne er blevet testet positiv for coronavirus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alle slagteriets medarbejdere skal gå i selvisolation i en uge efter et udbrud af coronavirus.

Danish Crowns slagteri i Ringsted lukker i foreløbigt en uge, efter at yderligere 22 medarbejdere er testet positiv for coronavirus.

Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.

Næsten 600 medarbejdere er blevet testet for coronavirus.

Efter første testrunde nåede det samlede antal smittede hos Danish Crown i Ringsted torsdag op på 120.

Alle tidligere covid 19-negative blev testet igen i løbet af torsdagen, og det viste sig, at yderligere 22 var smittede. Derfor ser hverken Danish Crown eller sundhedsmyndighederne nogen anden udvej end at lukke slagteriet.

- Det er en ubehagelig situation, at det skal komme dertil, at vi skal lukke et slagteri, men det er af hensyn til vores medarbejdere, siger den administrerende direktør, Jais Valeur.

- Vi har i samarbejde med sundhedsmyndighederne forsøgt en inddæmningsstrategi, og der må vi konstatere, at med det smittetal, vi så her til morgen, så falder det ikke hurtigt nok. Derfor har vi taget den drastiske beslutning.

Alle slagteriets medarbejdere skal betragte sig som nær kontakt til en smittet, og det betyder, at de skal gå i selvisolation i en uge. Derudover bliver medarbejderne testet flere gange i løbet af den kommende uge.

- Når vi kommer ned på, at der er ingen eller meget få tilfælde, så føler vi, at vi er klar til at åbne op, siger Jais Valeur.

I Tyskland har man ligeledes set udbrud af coronavirus på slagterier, som har været tvunget til at lukke.

Nogle af forklaringerne på spredningen af coronavirus på slagterier er i følge Jais Valuer, at slagterier har mange medarbejdere, som også til tider arbejder tæt sammen.

Men udbruddet på slagteriet i Ringsted skal ses i sammenhæng med, at antallet af smittede i Danmark er steget, pointerer han.

- Der er ikke et endegyldigt svar på det, men hygiejneforholdene på slagterierne er jo enormt høje, og der kommer også folk fra myndighederne hver dag.

- Derfor har vi også i mange måneder kunnet køre uden at have nogen smittede overhovedet. Men med omkring 1000 medarbejdere på én arbejdsplads, som står tæt, så er der potentiale for, at det går galt, når smittetrykket går op.

Den egentlige nedlukning af slagteriet i Ringsted vil ske i løbet af mandagen.

Det betyder, at der ikke vil blive slagtet på mandag. Kølerummene er dog fyldt op, og derfor vil en gruppe medarbejdere møde på arbejde for at tømme slagteriet for varer.

Det første smittetilfælde på slagteriet blev konstateret i slutningen af juli.

Normalt slagtes der 35.000 svin om ugen på slagteriet i Ringsted, men siden der blev konstateret et udbrud af corona på slagteriet, har det kørt på halv kraft.

I stedet er omtrent halvdelen af grisene blevet slagtet på Danish Crowns slagterier i Jylland.

- Nu kommer der yderligere omkring 17.000 grise, og den største udfordring er at finde transport til Jylland her i høsttiden. Men det er nu altså sekundært. Det primære lige nu er vores medarbejderes helbred, siger Jais Valeur.

Pressemeddelese fra Danish Crown
  • Danish Crown slagteriet hvor mindst 15 medarbejdere er smittet med covid-19
    Danish Crown-slagteriet i Ringsted lukker, fordi en stor del af medarbejderne er blevet testet positiv for coronavirus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde