Annonce
Politik

Danmark giver Ukraine missiler og ammunition for 1,3 milliarder

Som del af Ukrainefonden sender Danmark nu 1,3 milliarder til styrkelse af Ukraines luftvåben og ammunition.

Danmark donerer 1,3 milliarder kroner til Ukraine, som skal gå til at styrke ukrainsk luftvåben og anden ammunition.

Det indebærer luftforsvarsmissiler, køretøjer til bomberobotter og midler til EU-fællesindkøb af artilleriammunition.

Det siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fredag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt afgørende, at vi fortsætter vores støtte til Ukraine. Det her er en stor og vigtig donation, som vi blandt andet har sammensat på baggrund af Ukraines ønsker og behov, og som skal understøtte Ukraines igangværende forsvarskamp mod de russiske invasionstropper, siger han i en pressemeddelelse.

Pengene skal findes i Ukrainefonden, hvor Folketinget den 19. juni afsatte 21,9 milliarder kroner til donationer til landet frem mod 2028.

Til et pressemøde efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn satte regeringen flere ord på donationen.

- Det er med fuld parlamentarisk opbakning, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om donationen på de 1,3 milliarder kroner.

Regeringen vil ikke udpensle, hvordan de 1,3 milliarder kroner fordeler sig på de forskellige elementer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen betoner dog, at særligt støtten til Ukraines luftvåben er vigtigt.

- Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om luftforsvar er fuldstændig essentielt for ukrainerne kombineret med ammunition.

Der er dog stadig ikke nyt i sagen om, hvorvidt Danmark skal donere sine F-16-fly til Ukraine.

Først skal et koncept for oplæring af ukrainske piloter og støttepersonel på plads.

- Mit håb er, at vi kan starte op på det initiativ i august.

Siden krigen brød ud i Ukraine den 24. februar 2022 har Danmark doneret alt fra våben og missiler til kampvogne og raketsystemer.

Det løber op i næsten ti milliarder indtil videre. Og dermed er Danmark ifølge Forsvarsministeriet et af de lande, der har støttet Ukraine mest, set i forhold til vores størrelse.

Regeringen har tidligere meldt ud, at den har ambition om fortsat at være et af de lande, der støtter Ukraine mest.

Derfor understreger Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen fredag, at der vil komme flere donationspakker til Ukraine.

Og særligt ukrainernes specifikke behov for donationer er noget af det, som Danmark tager med i betragtning, når donationerne vedtages.

I 2023 er det regeringens ambition at donere støtte for 7,5 milliarder, mens det i 2024 skal være 10,4 milliarder.

De store milliardbeløb, der afsættes i år og næste år, betyder ifølge Forsvarsministeriet, at Danmark kommer til at opfylde det fælles Nato-mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Bnp er en indikator for den økonomiske aktivitet og velstand i et land.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik