Annonce
Politik

Danmark fordobler bidrag til klimafond for udsatte lande

Danmark og minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) skruer op for bidraget til klimafonden GCF. Den blev vedtaget i København i 2009 og er den største af sin slags. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De næste år hæves den danske støtte til verdens største klimafond til 1,6 milliarder kroner.

Danmark skruer nu op for støtten til en stor fond, der hjælper fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringer som tørke og stigende vandstand.

I perioden 2024-2027 vil det danske bidrag til Den Grønne Klimafond (GCF) være på 1,6 milliarder kroner. Det er en fordobling af det seneste bidrag.

Bidraget annonceres under det afrikanske klimamøde i Kenya, som minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde Dan Jørgensen (S) er til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på, at vi er nødt til at satse mere på, at fattige lande kan tilpasse sig klimaforandringerne, som raser i øjeblikket.

- Det er ikke kun et spørgsmål om at bekæmpe klimaforandringerne. Det skal vi sandelig, og det skal gå stærkere.

- Men vi skal også hjælpe der, hvor man i de her år får ødelagt høsten, og hvor tørke og ørkener breder sig, siger han.

GCF er verdens største klimafond og oprettet under FN. Den blev vedtaget ved klimatopmødet COP15 i København i 2009.

I alt har fonden støttet 228 projekter i over 120 lande med direkte støtte svarende til 88 milliarder kroner, men der mobiliseres også yderligere støtte.

Det sker eksempelvis fra den private sektor, og den samlede finansiering løber dermed op på i alt 332 milliarder kroner til projekterne.

De fattige lande, som er særligt udsatte for klimaforandringerne, råber dog på langt flere penge, da de sjældent har råd til at tilpasse sig.

Spørgsmål: Er det ikke et lille bidrag, som er et plaster på et åbent benbrud?

- Det er klart, at der skal langt flere midler til internationalt, end der lige nu bliver mobiliseret. Det er også klart, at Danmark hører til i den gruppe af lande, der giver absolut mest, siger Dan Jørgensen.

Han peger på, at det er et led i en samlet dansk indsats, som er større end før.

På finanslovsforslaget er afsat 1,2 milliarder til det højere beløb til GCF. Resten finansieres under den øvrige kommende afsatte ramme til grønne indsatser.

Det større bidrag hænger blandt andet sammen med, at vi er blevet rigere, og da vores udviklingsbistand udgør en procentdel, er støtten altså også vokset.

Samtidig vil regeringen ifølge Dan Jørgensen prioritere anderledes, og der skal prioriteres mere til klimatilpasning og klimapolitik i udviklingspolitikken:

- Det skal ses som et resultat af udviklingen, der er sket, hvor klimapolitikken globalt har slået fejl, og hvor klimaforandringerne rammer så hårdt nu, at det fører til fattigdom, sult, tørke og andre ting i de lande, vi gerne vil hjælpe.

/ritzau/

  • Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister, Simon Kollerup, erhvervsminister, Jeppe Bruus, skatteminister samt Energistyrelsen orienterer om forsyningssituationen på energi på et pressemøde i Eigtveds Pakhus
    Danmark og minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) skruer op for bidraget til klimafonden GCF. Den blev vedtaget i København i 2009 og er den største af sin slags. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand