Annonce
Politik

Danmark vil have europæisk klimamål i 2040 på 90 procent

Danmark har endnu ikke en præcis vej til vores EU-klimamål for 2030, men alligevel byder Lars Aagard ind med nyt 2040-mål. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
EU's klimamål for 2040 skal være på 90 procents reduktion, mener klimaminister Lars Aagaard.

Som det første land melder Danmark nu ind, at EU skal reducere mindst 90 procent af udledningerne i 2040.

Det fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

I foråret skal EU-landene have politiske drøftelser om, hvad EU skal reducere i 2040.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der håber jeg, at vi med vores udmelding kan inspirere andre til at melde niveauer på mindst 90 procent ind, siger Lars Aagaard på klimatopmødet COP28 i Dubai.

Det europæiske klimaråd, European Scientific Advisory Board on Climate Change, anbefalede i sommer, at EU vedtog et reduktionsmål på 90 til 95 procents reduktion i 2040.

- Jeg opfordrer vores europæiske naboer derhjemme og her på COP’en til, at EU skal hæve sine ambitioner på det, der ligger efter 2030, siger Lars Aagaard.

Selv om Danmark er hurtige til at melde et nyt mål på banen, er der stadig lang vej, før det oprindelige 2030-mål er opfyldt på 55 procents reduktion i forhold til 1990.

Tidligere har mange forventet, at Danmark vil overholde EU-forpligtelserne ved at nå vores nationale klimamål.

Men EU's klimamål er indrettet anderledes, og landbruget fylder meget.

Den sektor har endnu ikke en konkret plan for en fuld omstilling endnu, og derfor mangler Danmark reduktioner for millioner af ton drivhusgas for at nå EU's 2030-mål, har det danske Klimaråd påpeget.

Hvis landbruget reducerer den mængde, regeringen i sine klimaprogrammer har planlagt, vil der stadig mangle seks millioner tons reduktioner frem mod 2030, har rådet udregnet.

Lars Aagaard mener godt, at Danmark kan melde nye mål ind, før vejen til de første er vist.

- Det er rigtigt, at Danmark i forhold til internationale mål for 2030 ikke er på plads endnu. Og det er, fordi det handler om landbrugets udledninger, og der afventer vi fortsat rapporten fra Svarer-udvalget, siger han med henvisning til ekspertudvalget bag en ny drivhusgasafgift på landbruget.

/ritzau/

  • Aagaard
    Danmark har endnu ikke en præcis vej til vores EU-klimamål for 2030, men alligevel byder Lars Aagard ind med nyt 2040-mål. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik